PASTA MED RØDBEDEPURÉ OG HYTTEOST –
Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

PASTA MED RØDBEDEPURÉ OG HYTTEOST

Rød/lilla pasta – det kan små (og store) piger da ikke andet end at elske. Det er en smadder simpel ret, med få ingredienser. Den flotte farve pastaen har kommer af en rødbedepuré. Puréen blev lavet af kogte rødbeder og lidt vand, derudover kom der også hvidløg og ingefær i – smadder lækkert! På toppen kom vi lidt hytteost og græskarkerner. En lidt anderledes ret, som virkelig er let at lave, og så kræver den ikke særlig mange ting. Hvis man ligesom os har et par rødbeder der skal bruges, er dette en god og lidt anderledes ret at bruge dem på. I aften tager vi færgen til sjælland, vi skal nemlig tilbringe weekenden i vores sommerhus med vores forældre. Det er første gang Christine skal se det, da hun jo var i Australien, da det hele blev lavet – så hun er spændt :-) Vi håber i allesammen får en ligeså dejlig og hyggeligt weekend, som vi ved, at vi får!
Ingredienser (2 personer):
Pasta til to personer
2 rødbeder
1-2 spsk vand
1 fed hvidløg
1-2 cm ingefær
Til toppen: Græskarkerner og hytteost
  1. Kog rødbederne møre og skræl dem derefter
  2. Kom dem i en blender med vand og blend dem helt fint
  3. Kom ingefær, hvidløg salt og peber ved og blend det til en ensartet masse
  4. Kog pasta efter anvisning på pakken
  5. Bland rødbedepureen i pastaen (det er ikke sikkert alt skal bruges)
  6. Server i en skål med hytteost og græskarkerner på toppen
tidligere indlæg næste indlæg

11 Kommentarer

  • Reply Frk. Smed 18 januar, 2013 at 13:52

    Mmm, det ser godt ud! Sidder og bliver helt sulten.

  • Reply Katrine 18 januar, 2013 at 15:27

    Hvor ser det bare enkelt og godt og sundt ud. Det vil jeg prøve en af dagene. Kom endelig med flere af disse vitaminboosts :-)

    • Reply Laura og Christine 20 januar, 2013 at 11:42

      Tak Katrine :-) vi skal endelig ligge hovedet i blød ift flere vitaminboosts ;-)

  • Reply Anonymous 18 januar, 2013 at 17:22

    Ser virkelig lækkert ud piger! Skal jeg hvert fald prøve nu når det er så nemt :)

  • Reply JOSE ET CHRIS 18 januar, 2013 at 19:05

    Ej hvor er det sejt! Ser så lækkert ud – perfekt når veninderne kommer over! :-)

    Chris

    • Reply Laura og Christine 20 januar, 2013 at 11:44

      Tak Søde Chris ;-) tror veninderne ville synes det var lækkert med lyserød pasta ;-)

  • Reply Piskeriset 19 januar, 2013 at 20:35

    Utrolig smuk servering! Jeg må huske dette en dag, hvor gemalen ikke er hjemme – han kan nemlig ikke fordrage rødbeder, den stakkels fyr :-D

    • Reply Laura og Christine 20 januar, 2013 at 11:45

      Ja det er da stakkels fyr ;-) vi elsker simpelthen rødbeder! Men ja det må blive en dag han er ude ;-)

  • Reply VEGETAR PIZZA MED RØDBEDEPURÉ OG SNACKPEBER | Twin Food 7 februar, 2013 at 20:12

    […] Fyld Rødbedepure efter opskrift her 3 snackpebre – skåret i strimler 1 rødløg Spinatblade Frisk […]

  • Skriv en kommentar