VEGETAR PIZZA MED RØDBEDEPURÉ OG SNACKPEBER –
Pizza, Vegetar

VEGETAR PIZZA MED RØDBEDEPURÉ OG SNACKPEBER

Der var en del rødbedepuré tilbage fra retten med pasta og rødebedepuré, som selvfølgelig ikke skulle smides ud. Derfor fandt vi på at bruge den som tomatsauce på pizza. Det fungerede faktisk rigtig godt! Pureen er ikke særlig kraftig mht. smagen af rødbede, men det gør ikke noget :-) Oven på kom vi snackpeber, rødløg og spinatblade. Man kan selvfølgelig tilføje ekstra fyld hvis man har noget i køleskabet der skal bruges. På toppen kom vi frisk mozzarella og tørret basilikum. Det blev til en lækker vegetar pizza, som nemt kan laves til frokost også. Denne opskrift giver 4 mindre pizzaer, men kan laves til 1-2 store i stedet. Vi er begyndt altid at bruge vores pizzasten når vi laver pizzaer, de bliver altså bare lidt det mere sprøde og bedre :-)

Ingredienser (4 små pizzaer)

Dej
1 pk. gær
1/2 tsk. sukker
2 dl. lunkent vand
200 g. rugmel
1 1/2 tsk. oliven olie
1 tsk. salt
200 g. speltmel (evt. lidt mere til æltning)

 

  1. Bland gær, sukker og lunkent vand i en skål og lad det stå 5-10 min. indtil det er tydeligt at se/høre at gæren er aktiv
  2. Tilsæt salt, oliven olie og mel og ælt det godt sammen – enten med håndkraft 5-10 min. eller med en røremaskine
  3. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 30-60 min. – gerne mere

 

Fyld

Rødbedepure efter opskrift her
3 snackpebre – skåret i strimler
1 rødløg
Spinatblade
Frisk mozzarella

 

  1. Når dejen har hævet deles den i 4 og rulles ud til 4 lige store ovale pizzaer
  2. Smør rødebedepure på de 4 pizzaer
  3. Drys med friske spinatblade, snackpeber, rødløg og frisk mozzarella
  4. Inden pizzaen skal i ovnen er det vigtigt at ovnen er varm nok – gerne så varm den kan blive, 250-300 grader. Hvis man bruger pizzasten skal den være i ovnen ca. 15 min. yderligere ved højeste varme indtil den er varmet op.
  5. Pizzaerne placeres på pizzastenen i ovnen og bages i 5-10 min (på pizzasten ved 270 grader). Dejen skal være sprød på toppen og i bunden – bagetiden vil afhænge af hvor varm ovnen er og om det er på pizzasten

 

 
tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply Anna-Nathalie 22 januar, 2013 at 14:15

    YUM det ser godt ud!
    Kan godt lide den ikke “prøver” at være en klassisk pizza, men er en pizza på den hjemmelavede sunde måde :D ku' godt!

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 12:26

      Hehe, tusind tak Anna-Nathalie! Den var super lækker, du må prøve den :-)

  • Reply Anonymous 22 januar, 2013 at 14:37

    Hej piger!
    Vil egentlig bare høre hvor jeres pizzasten er fra og hvad den koster, kan ikke huske om i nogensinde har skrevet det? Jeg har tænkt i tankerne at ønske mig en i fødselsdagsgave når den tid engang kommer…

    Og forresten, min bror har også en dag sagt “..altså Caspers søstre har altså et meget federe køkken end dig”… Nånånå ;-) Men må jo nok give dem ret, efter jeres indlæg for nogen tid tilbage ;-)

    Håber I har det godt.
    Knus fra Louise Bruun

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 12:28

      Hej Søde Louise!
      Vi fik den i julegave sidste år og der står intet mærke på den, men man kan faktisk få nogle store klinker i diverse byggemarkeder til billige penge, som vi tror fungerer ligeså godt – det behøver slet ikke at være noget fancy, tror det vigtigste er at den kan optage varmen! Lyder som et godt fødselsdags ønske ;-)
      Hehe, det var da også strengt sagt af ham ;-)

      Knus

  • Reply A + K = ♥ 22 januar, 2013 at 17:26

    Uhm, lyder spændende med rødbedepuré, smager sikkert himmelskt :D

    – Anne

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 12:29

      Det var rigtig lækkert, uden at rødbeden overtog hele smagen :-)

  • Reply Pixels og Poesi 22 januar, 2013 at 21:07

    Tusind tak for tippet. Jeg er kørt lidt død ift. maden, og når nu man bor sammen med én der hverken kan tåle mælk eller tomat kan pizza være lidt af en udfordring, så denne skal helt sikkert prøves :)

    • Reply Laura og Christine 23 januar, 2013 at 12:30

      Velbekomme – dejligt du kan bruge det. Det lyder som en udfordring med en pizza, vi håber denne her falder i god jord ;-)

  • Reply Marian N. Larsen 22 januar, 2013 at 21:38

    Det lyder lækkert med rødbedepure – og så ser det ovenikøbet lækkert ud!

  • Skriv en kommentar