MOKKA TRØFLER –
No bake, Snacks, Søde sager, Sundere alternativer

MOKKA TRØFLER

moccat1

Der findes intet bedre end når køleskabet eller skabet er fuld af lidt søde snacks. Og her egner de her mokka trøfler sig virkelig godt. Det kan godt være at ordet “trøfler” snyder nogle, da det jo ikke helt er de klassiske trøfler af kagerester, men i stedet hapsere lavet på dadler og andre lækre sager. Vi har taget udgangspunkt i vores musli kugler, som vi ofte laver, hvor vi har tilsat lidt kaffe til at variere smagen en smule – virkelig godt! Christine’s kæreste var for en gang skyld stor fan, og han er ikke så let at imponere, når det handler om de “sundere alternativer”, det er der måske nogen der kender? ;-)! Hvert fald, når han har sagt ok, tror vi at de fleste kan og vi vil klart anbefale dem, til næste gang I skal bikse en omgang daddelkugler sammen. Der er blendet en hel vaniljestang sammen med massen og den behøver faktisk ikke at være fuld af korn. Vi gemmer vores gamle stænger, der sidder stadig masser af smag og lidt korn, så man kan nemt bruge en “brugt” stang, så slipper man også for at smide dyrebare sager ud :-)!

 

Ingredienser ( 1 stor portion)

250 g dadler (friske), lagt i blød i ca. 30 min. i kogende vand

1 vaniljestang

2 spsk instant kaffe

50 g nødder (hasselnødder, mandler, pecans eller andre)

50 g kokosmel

70 g musli (kan erstattes af havregryn)

5 spsk kakaopulver

1-2 spsk vand

  1. Start med at læg dadlerne i blød og lad dem blive dækket af kogende vand
  2. Put herefter dadlerne i en blender sammen med vaniljestangen (den skal i hel), instant kaffe, nødder, kokosmel, musli og kakaopulver
  3. Tilsæt vand lidt af gangen indtil massen er ensartet og hænger sammen

moccat2

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Ann 8 juni, 2015 at 12:47

    Det ser lækkert ud :)
    Bruger I friske dadler (dem i æskerne i frugtafdelingen) eller de tørrede dadler?

    • Reply Twin Food 9 juni, 2015 at 08:43

      Tusind tak :) Vi bruger de friske ;)

  • Reply Jette Torstns 14 juni, 2015 at 14:41

    Virkelig lækkert! Bruger I blot instant kaffe pulveret eller er det pulveret blandet op med vand?

    Hilsner
    Jette

    • Reply Twin Food 14 juni, 2015 at 17:09

      Hej Jette
      Det er bare pulveret der kommer i ;-)

  • Reply Henriette 16 juni, 2015 at 07:35

    Hej I skønne madbloggere <3
    Jeg vil bare lige give et shoutout!
    Jeg har videregivet en af jeres opskrifter, men jeg har selvfølgelig linket tilbage til jer :-)
    I kan se mere på http://www.bloggeronheels.dk

    God dag <3

    • Reply Twin Food 17 juni, 2015 at 08:58

      Tusind tak Henriette – hvor er det sødt af dig :)
      Vi håber vaflerne blev gode – de ser hvert fald dejligt sprøde ud ;)!

      Rigtig god dag!

    Skriv en kommentar