GRÆSKARRISOTTO –
Forret, Grød, Ris, Vegetar

GRÆSKARRISOTTO

Noget vi formentlig aldrig bliver trætte af er risotto. Det hænger nok sammen med at man kan tilsætte de fleste ingredienser og bygge “basen” på netop det som man har lyst til.

For et par uger siden blev det til en græskarrisotto, hvor der i den klassiske risotto også blev tilsat græskarpure. Det gjorde både risottoen dejlig cremet og derudover fik den også en rigtig fin orange farve. På toppen pyntede vi med stegt serranoskinke, granatæblekerner og en hård gedeost. De friske granatæblekerne er rigtig lækre til den lidt tungere risotto.

Selvom risottoen er super simpel er den fantastisk som et aftensmåltid som den er her. Hvis man har lyst, kan man også nemt eksperimentere med andre grøntsager end græskar. Her kan man blot skifte mængden af pure ud med en anden pure lavet på f.eks. gulerod, rødbede, pastinak eller ligende. Vi er sikre på at en omgang med rødbede også vil være meget farverig på middagsbordet.

 

Ingredienser (2 pers.)

1 spsk smør

1 løg

2 dl risottoris eller grødris

1 tsk hvidvinseddike

2 1/2 dl græskar pure (lavet af græskar (500-600g.) kogt mørt og blender)

5 dl grøntsagsbouillon

35 g revet parmesan

salt og peber

 

stegt serranoskinke, granatæblekerner og gedeost til toppen

 

  1. Hak løget og svits det i en gryde med smøren
  2. Tilsæt ris, hvidvinseddike og græskarpure – bland det hele godt
  3. Grøtnsagsbouillonen tilsættes i mindre mængder lidt af gangen, imens der røres jævnligt i risene
  4. Når alt væden er optaget røres risene med den revne parmesan og risottoen smages til med salt og peber
  5. Server risottoen med stegt serranoskinke, granatæblekerner og gedeost

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar