CHOKOLADEVAFFEL SANDWICH MED IS OG KARAMEL –
Desserter, Pandekager, Søde sager

CHOKOLADEVAFFEL SANDWICH MED IS OG KARAMEL

cvaf2

Samme dag hvor vi lavede vores sweet potato vaffel sandwiches eksperimenterede vi også med en dessert vaffel sandwich. OG den sad faktisk lige i skabet! Det er sjældent at vi er så begejstrede for vores opskrift ved første forsøg – det kræver nogle gange lidt justeringer ;) Men denne her omgang chokolade vafler med is og karamel var vi begge enige om ikke behøvede nogle! Vaflerne har vi givet både kakao- og kaffesmag, men de kan også sagtens laves plain ligesom en klassisk lys vaffel, det vil helt sikkert også smage godt! Projektet behøver ikke at være særlig stort og kan derfor sagtens laves her i weekenden – det har vi selv mega meget lyst til at gøre ;). Hvis man har et vaffeljern og en kasse is er man næsten i mål – de fleste ingredienser findes formentlig i mange køkkener ;) Desuden kan karamellen sagtens undlades, hvis ikke man har en lille rest liggende ligesom vi havde.

 

Ingredienser (3 stk.)

2 æg

1/2 dl mælk

1/2 dl kaffe (kan erstattes af mælk)

1/2 dl kakaopulver

1 tsk bagepulver

meget lidt salt

1/2 tsk vaniljepulver

2 dl mel

25 g sukker (kan erstattes af sukrin melis eller andet lign.)

50 g hakket mørk chokolade

evt. 2-3 spsk dulce de leche

3 skiver is (hjemmelavet eller købt), vi brugte vanilje, men man kan bruge lige hvad man vil

  1. Bland æg, mælk, kaffe, kakaopulver, bagepulver, salt, vaniljepulver, mel og sukker i en skål og blend det hele luftigt
  2. Hak den mørke chokolade og vend den i vaffeldejen
  3. Varm vaffeljernet op og fordel lidt smør på hver flade
  4. Fordel dej på fladerne og lad dem blive bagt (overfladen skal virke sprød)
  5. Lad vaflerne køle godt af
  6. Halvér hver vaffel, således at hver vaffel bliver til en over- og en underdel af sandwichen :-)
  7. Fordel evt. lidt karamel på den ene side af vaflen og klap vaflerne sammen omkring en skive is og spis med det samme

cvaf1

cvaf3

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Louise Petersen 6 februar, 2015 at 08:43

    Hvilket vaffeljern bruger i ??

    • Reply Twin Food 7 februar, 2015 at 09:37

      Vi bruger et 3-i-1 sandwichrister fra OBH Nordica :)
      Det behøver ikke at være noget fancy, bare det kan lave de der belgiske, lidt tykkere vafler :)

  • Reply Monica Blander 6 februar, 2015 at 09:31

    Ved I om det fungerer bare at lave dem på panden, altså som pandekager? For jeg ligger uheldigvis ikke inde med et vaffeljern… :-) God weekend!

    http://monicablander.bloggersdelight.dk

    • Reply Twin Food 7 februar, 2015 at 09:38

      Du kan formentlig sagtens lave dem på panden som pandekager, bare sørg for fedtstof til stegning, så skulle det vist gå uden nogen problemer :)
      Fortæl endelig om det lykkeds, så kan vi give fiffet videre ;)
      KH

  • Reply Anne-Marie 6 februar, 2015 at 10:03

    Det er da noget af en genistreg i har lavet her!
    Hvor meget dej skal der fyldes i vaffeljernet for at lave dem så fine?

    Kh.
    Anne-Marie

    • Reply Twin Food 7 februar, 2015 at 09:39

      Tusind tak :) Der skal nok dej i til at fylde vaffeljernet ud og give dem en højde, men det er lidt svært fra vaffeljern til vaffeljern. Vi brugte nok omkring 1/2-1 dl ;)

      KH

  • Reply Heidi 11 februar, 2015 at 08:52

    OMG – disse chokovafler ser lækre ud :-) Dem må jeg prøve næste gang jeg tager vaffeljernet frem. Og fantastiske billeder!

    • Reply Twin Food 13 februar, 2015 at 20:02

      Tusind tak – de er mindst ligeså gode som de ser ud!! God fornøjelse med dem ;)

    Skriv et svar til Heidi Slet kommentar