Personligt –
Browsing Category

Personligt

Anbefalinger, Indisk, Mad oplevelser, Personligt, Rejse, Rejseguides

REJSEGUIDE // INDIEN: DELHI & AGRA (3 DAGE)

Vi er efterhånden ved at være landet igen i DK efter nogle skønne eventyr i Indien. Det er 3. gang Christine besøger landet, da hendes kæreste jo bor dernede, men første gang for Lauras vedkommende. Vi rejste rundt sammen i 2,5 uge med vores søde veninde og lidt med Christine’s kæreste også. Nogle helt fantastiske uger med de bedste oplevelser og minder for livet.

Vi vil rigtig gerne give jer nogle gode rejsetips til de steder, som vi har besøgt ligesom vi gjorde med vores rejseguide omkring Sri Lanka. Dog kan i også altid finde masser af rejseinspiration fra os på instagram under #twinfoodtravels. Vi har delt vores tur op i 3 dele og vil komme med vores rejseplaner og gode fifs, som i forhåbentlig kan bruge, hvis i skulle komme forbi samme steder som os. I må også meget gerne stille spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget vi har glemt eller hvis i vil høre om bestemte oplevelser. Vi har prøvet at tage så meget med som muligt, men det er ikke helt let altid at vide, hvad i gerne vil læse om.

Vi lavede, inden afrejse, for sjov en plan til os selv, som fulgte os rundt på vores ture. Der er flere, der har spurgt ind til den, og den kan laves med en gratis word template, der hedder “trip planner“. I kan også finde vores lige her, Indien rejseplan, som i selvfølgelig også gerne må bruge. Det skal lige siges at billederne bare er fundet på google. Det samme gælder kortet nedenfor, hvor vi har tegnet vores ture ind.

Første del af vores tur kan findes i blogindlægget her, som dækker vores tur til Delhi og Agra. Anden del af vores tur kommer til at dække Chennai, som er der hvor Christine’s kæreste bor og den sidste rejseguide bliver omkring vores lille rundtur i Kerala som er en delstat i det sydvestlige Indien. Indien er et kæmpe land og der er simpelthen så meget at se, så det vi har plukket ud er kun få ting af hvad man kan opleve i Indien. Turen passede os rigtig fint, da den både gav by, natur og strand. Vi brugte Chennai som base og tog vores ture ud herfra. Til både Delhi og Kerala fløj vi med IndiGo, der er et ganske udemærket og billigt indisk flyselskab.

I det her indlæg, får i også lige vores generelle fifs og tanker om at rejse i Indien. Det er vores oplevelser og erfaringer og det er jo ikke sikkert at alle oplever det ens, men her kan i forhåbentlig få en idé om landet. Om Indien generelt, skal det lige siges at indernes kultur ser folk med lys hud som højstatus. Man vil oftest blive tiltalt Ma’am og Sir og det skal man nok bare vende sig til selvom det kan være lidt mærkeligt i starten. De kan også hurtigt se at man er fremmed og det kommer også nogen gange til udtryk i deres priser. De ved at man har flere penge og vil i nogle tilfælde også prøve at få så meget ud af en som muligt. Ved mange turistattraktioner betaler man langt mere end de lokale, da man går under “foreigner” – det kan man ligeså godt vende sig til. Deres penge er indiske rupees, INR og de er egentlig ganske nemme at få til danske kroner, for det passer ca. med at man bare skal rykke kommaet en plads mod venstre. På langt de fleste råvarer er der stemplet en pris, som selvfølgelig er den man betaler – husk lige at tjekke at de ikke prøver med noget højere, når i skal betale ved kassen. Når ikke priserne er tydelige er det selvfølgelig svært at sige noget. Vores erfaring er at man ofte kan få prisen 20%-50% ned. Hvis de siger ja for hurtigt, ved man at man har betalt for meget ?. På restauranter og cafeer bliver der ofte lagt forskellige tax oveni. Den på alkohol kan i nogle tilfælde være meget høj og hvis man ikke vil ende med en meget høj regning er det en god ide at høre om dette på forhånd – det er også ofte nævnt i menukortet. I forhold til drikkepenge er der ikke nogen uskreven regel, så det kan man gøre helt som man vil – dette gælder også driver, hotelpersonale, osv. På restauranter og cafeer er det ofte dækket i regningen. Og så et sidste fif hav altid en håndsprit og en rulle toiletpapir med i tasken, der er mange offentlige toiletter, hvor der ikke er papir og så er det altså rart at have lidt selv.

Helt generelt om vores tur til Delhi og Agra, så havde vi på forhånd booket både driver og hotel. Efter flere ture rundt i Indien har vi erfaret at det, at have en privat driver er en stor hjælp og samtidig sparer man en masse tid, som ellers skulle være brugt på offentlig transport. Man kan bestemme helt selv hvad man vil se, hvor man skal stoppe og hvornår man vil videre. Dog skal man lige være opmærksom på at de ikke altid snakker vildt godt engelsk, så det er ofte meget korte simple samtaler, men så længe de tager en fra A til B er alt jo fint. Vi (3 piger) følte os ikke på noget tidspunkt utrygge. De kan også godt finde på at køre en til bestemte frokoststeder eller butikker (hvor de selv kan få en lille skilling), men der skal man bare være stædig og sige nej (medmindre man gerne vil). Man skal ikke få dårlig samvittighed, for man har jo trods alt selv betalt for turen. Mange besøger “The Golden Triangle”, som er Delhi, Agra og Jaipur – vi droppede Jaipur og koncentrerede det om Delhi og Agra. Vores højdepunkter på turen, som gjorde størst indtryk hos os var Humayun’s Toms, Taj Mahal, Agra Fort og Jama Masjid.

Vores driver bookede vi gennem et indisk rejsebureau, der hedder Indian Holiday, som vi faktisk har brugt til mange af de ture vi har booket i Indien. Det kan gå lidt op og ned med kvaliteten, men det plejer nu at fungere fint. Vi har ikke prøvet andre rejsebureauer, så hvis i har andre gode erfaringer må i meget gerne skrive dem i kommentarfeltet. Husk altid, når i har bedt om et tilbud, at bede om deres bedste tilbud – her plejer de at kunne skære lidt af prisen. Vi sørgede også altid for at lave en liste til bureauet med de ting vi gerne ville besøge, så vores driver var forberedt. Vi bookede vores hoteller selv, men det kan de også sagtens være behjælpelige med. Her er det dog en god idé at få specificeret hvilke hoteller de har booket, så man kan tjekke op med at pris og kvalitet passer.

Læs mere

Hjemme hos Twin Food, Personligt

10 TING I IKKE VIDSTE OM OS OG VORES MADVANER

Twin-food-1

Billedet er taget af Benjamin Lund

Vi har før delt “10 ting I ikke vidste om os som tvillinger”, og nu da det er en madblog, som vi driver, tænkte vi at det også kunne være sjovt at dele nogle af vores madvaner med Jer. Vi har nedenfor samlet 10 stk, hvor nogle nok er mere underlige end andre ;-) Det kan være at I selv kan nikke genkendende til nogle af tingene, og forhåbentlig vil i føle at I måske kender os lidt bedre efter dette indlæg. Hvis i har idéer til andre, mere personlige indlæg, som I godt kunne tænke os, at vi skriver lidt om på bloggen, så læg endelig en kommentar :-) Læs mere