





Disse chokolade trøfler kræver 2 ingredienser og er derfor ultra nemme at lave! Hvis I ikke havde gættet det er den ene ingrediens chokolade, og den anden er mælk. Tøflerne blev egentlig lavet, fordi Laura endte med at skylde et påskeæg væk. En snedig person har luret på bloggens påskeæg og synes de så gode ud :-). Derfor skulle det skyldte påskeæg da også laves selv. Efter massen med den smeltede chokolade og mælk var stivnet, blev de dyppet i smeltet chokolade og derefter rullet i kakaopulver. Hvis man vil gøre det nemmere for sig selv, kan man undlade at dyppe dem i chokolade – kuglerne skal bare være fedtede nok til at kakaoen sidder fast. De egner sig super godt til en god kop the eller kaffe – både eftermiddagskaffe og aftenkaffe ;-) De ville også fungere godt som konfekt til jul. Vi vil helt sikkert prøve at eksperimentere lidt mere med disse kugler og evt. komme lidt lakridssirup i massen næste gang vi laver dem.
I går var vi hjemme ved vores familie med kærester og bedsteforældre for at holde vores årlige påskefrokost. Det var rigtig hyggeligt og det var dejligt at se vores mormor og morfar igen. De bor på sjælland, så det er ikke så ofte vi ser dem. Sidste år prøvede vi for første gang at lave æggeløb. I vores familie går det ud på, at vores far gemmer æg rundt i haven, og så gælder det om for os andre at finde dem – den der hurtigst finder 4 har vundet. Det kan godt være det lyder lidt let, men det er det bestemt ikke, det kan godt tage en times tid, før den første har fundet 4 – i alt er der 18 æg. Som sagt prøvede vi legen første gang sidste år og selvom den yngste (vores lillebror) er 17, var vi allesammen helt bidt at legen og det er derfor blevet indført, at vi skal have æggeløb hvert år! I år var det vores lillebror der løb med førstepladsen, og Laura der kom på anden pladsen :-) Efter æggeløbet skulle vi have lækkert mad! Vi har taget et par billeder af noget af det der kom på bordet. Vi håber I har haft nogle rigtig gode påskedage!
Endnu et påskeæg vi kastede os ud i i weekenden, var de her lækkerier bestående af marcipan, hjemmelavet nougat og lidt karamel. Inspirationen kom fra milky-way bar’s. Fyldet var så godt at vi ville prøve det i et påskeæg og mums hvor er det lækkert. “Nougaten” tager mere end en dag at lave, da den skal stå i køleskabet natten over. Den består af smeltet chokolade, glykose og sukker. Det hele skulle varmes op, hvilket gør massen meget sej. Da massen var godt fast (dagen efter) blev den overtrukket med karamel lavet af kondenceret mælk. Chokoladen og karamellen blev skåret i passende små stykker, svøbt i marcipan og overtrukket med chokolade. De blev pyntet med chokolade striber og hakkede pistacinødder. Påskeæggene er perfekte med en god kop kaffe i de hyggelige påskedage :-) Hvis man har ekstra god tid er der endnu en type hjemmelavede påskeæg her!
Påsken nærmer sig med små skridt og i weekenden havde vi tid til at begive os ud i hjemmelavede påskeæg. Det blev til lidt forskellige, blandt andet de her med oreo-creme cheese-mousse. Inspirationen til fyldet stammer fra indlægget med små oreo trøfler. Moussen består hovedsageligt at oreo’s, levevis natural flødeost og lidt lakridssirup. Den blev stilt i køleskabet natten over hvilket gjorde det lidt nemmere at rulle æg i den størrelse man nu synes. Rul og form med håndfladerne – så bliver de pænest uden finger mærker. Vi lavede lidt forskellige størrelser. Fyldet kan godt være en anelse tungt, så det blev i overkommelige mundfulde. De blev overtrukket med hvid chokolade og pyntet med hakkede pistacienødder eller chokolade-streger. Udover disse påskeæg blev det også til påskeæg med marcipan og hjemmelavet nougat.
Fastelavn nærmer sig – faktisk helt præcist den 19 februar! Og dertil hører selvfølgelig ægte gammeldags fastelavnsboller (måske vi er i lidt god tid). Nu skriver vi ægte gammeldags fastelavnsboller for med det mener vi denne lækre svampede bolle, der har fyld af creme, marcipan, syltetøj eller f.eks. nougat, netop som dem vi har prøvet at lave. De “vandbaggelses”-agtige andre fastelavnsboller fyldt med nærmest dobbelt flødeskum og creme ift. dej er for vores vedkommende fuldstændig uspiselige – men det er jo heldigvis smag og behag :-). Derfor blev det altså disse med med creme og remonce, inspiration fra Meyers fastelavnsboller – dog med lidt ændring i nogle mængder. Og ja de var bare super super lækre – pyntet med masser af glasur, hakkede pistacie nødder og frysetørrede bær!
Her er der et par billeder af, hvad vores julefrokost bestod af i år. Vi får ikke det traditionelle mad som tarteletter, rullepølse eller medisterpølse, og vi plejer egentlig heller ikke at have en steg. I år havde vores lillebror dog fået overtalt vores mor til at lave flæskesteg og den var ret god – specielt sværen! På vores julefrokost bord var der en masse lækre ting bl.a hjemme-gravet laks (fra mormor) med rævesauce, hjemmelavede frikadeller, sild med karrysalat, hjemmelavet leverpostej, rejer og æg, flæskesteg, anderester fra juleaften, brunch pølser, lækkert hjemmebagt brød, hvor vi havde lavet knækbrød (opskrift findes her)