BLOMKÅL SOM SNACK –
Nemme hverdags retter, Snacks, Tilbehør

BLOMKÅL SOM SNACK

blomf3

Den her blomkålssnack, som man også sagtens kan kalde for blomkålsfritter, er virkelig lette at lave! Det er en snack som kan gå til det meste og herhjemme blev de serveret til en fyldt svinemørbrad sammen med en salat. De er ikke så usunde som de lyder, når man kalder dem “fritter” for der er faktisk slet ikke brugt olie i opskrifen. Fremgangsmåden fungerer stort set på samme måde, som når man laver kyllinge nuggets. Blomkålen skal først vendes i æg og derefter i en blanding af knækbrød og krydderier. Vi brugte fuldkornsknækbrød fordi vi var løbet tør for rasp, som ellers sagtens kan bruges istedet for knækbrøden. Udover blomkål kan man også lave grøntsags fritter ud af fx squash skåret i stave – det vil vi også helt sikkert prøve indenfor den nærmeste fremtid :-)!

 

Ingredienser (ca. 2 personer):
1/4 blomkål
1 æg
3 grove knækbrød

Krydderier: Hvidløgspulver, cayennepeber, tørret basilikum, salt og peber

 

  1. Blend eller slå på knækbrøddene indtil de er hakket godt
  2. Bland krydderier i knækbrøds blandingen
  3. Slå ægget ud i en skål og pisk det godt sammen
  4. Skær det kvarte blomkålshoved i lidt mindre passende buketter
  5. Lav blomkålsfritterne ved først at dryppe blomkålen i æg og derefter over i knækbrødsblandingen
  6. Læg dem på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 45 minutter (de må gerne blive gyldne)

blomf4

blomf1

blomf2

 

tidligere indlæg næste indlæg

17 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 3 juni, 2013 at 21:12

    Mmh, de ser lækre og sprøde ud – til en god gang hummus, grøn pesto eller guchamole, ville de sikkert være herlige!

    – Anne

    • Reply Twin Food 4 juni, 2013 at 22:15

      Hej Anne! Vi tror de vil være helt perfekt til de dips du nævner – specielt guacamolen ;-)!

  • Reply Dina 4 juni, 2013 at 14:48

    Mmmh lyder lækkert, tror I man kan bruge broccoli til det?

    • Reply Twin Food 4 juni, 2013 at 22:18

      Det tror vi helt sikkert, at du kan, Dina :)

  • Reply Marian 4 juni, 2013 at 18:39

    Sikke en fuldstændig fantastisk ide! Den tyvstjæler jeg straks! Elsker blomkål!

    • Reply Twin Food 4 juni, 2013 at 22:19

      Hehe, vi håber du kunne lide dem, Marian ;-)!

  • Reply Madling 6 juni, 2013 at 14:27

    De ser super lækre ud! Blomkål er en alt for overset grøntsag. Jeg har lavet en blomkålsmos, den hitter hjemme hos. Jeres opskrift må jeg da helt sikkert også prøve :-)
    http://www.madling.dk

    • Reply Twin Food 6 juni, 2013 at 19:24

      Ja du har helt ret! En blomkålsmos lyder slet heller ikke dårlig :-)!

  • Reply Ditte 7 juni, 2013 at 13:04

    Hvor lyder det dog lækkert og dejligt sundt til vores danske hyggehjerter. Mums. det vil jeg prøve

    • Reply Twin Food 7 juni, 2013 at 21:49

      Ja lige præcis, Ditte :) De var super skønne!

  • Reply Mille 9 juni, 2013 at 12:28

    Yes, nu har jeg lavet det to gange – og det smager bare lækkert! I er så gode!

    • Reply Twin Food 9 juni, 2013 at 15:36

      Dejligt at høre Mille og tusind tak ;)

  • Reply FYLDT SVINEMØRBRAD I SERRANO SKINKE | TWIN FOOD 21 juni, 2013 at 08:42

    […] den blevrullet ind i serrano skinke – ret lækkert! Til svinemørbraden serverede vi blomkålsfritterne, men nye kartofler og en lækker grøn salat ville nemt også kunne fungere […]

  • Reply Emma 28 juni, 2013 at 00:26

    Hej, nu har jeg prøvet at lave dem, men øhm, jeg kan altså ikke få knækbrødskrummerne til at sidde fast på blomkålen. Jeg gør ellers som du skriver, skærer blomkålen ud i kvarte, vender dem i æg og så i knækbrødskrummeblandingen. Men som sagt så sætter krummerne sig ikke fast(?)
    Hvad gør jeg galt? Dine ser bare så lækre ud :-)

    • Reply Twin Food 28 juni, 2013 at 18:23

      Hej Emma! Det lyder meget mystisk, vi har hørt om flere hvor det er lykkedes godt. Det eneste vi kunne forestille os, der måske er gået galt, er at knækbrødskrummerne ikke har været små nok? Når blomkålshovederne er vendt i æg skulle de meget gerne være så fedtede at krummerne satte sig på uden problemer, så det lyder meget underligt!

      • Reply Emma 29 juni, 2013 at 16:37

        Ja, det er virkelig sært så! Jeg må bruge at knuse knækbrødet mere. Har du et godt tip til hvordan?

        • Reply Twin Food 1 juli, 2013 at 09:33

          Vi brugte en kagerulle, hvor vi så havde lagt knækbrødene i en plastikpose – men ellers tror vi også at man kan bruge en blender :-)!
          Håber det lykkedes!
          Hav en god dag :)

    Skriv en kommentar