BANANPANDEKAGER –
Brunch, Morgenmad, Pandekager

BANANPANDEKAGER

banpk1

Da Laura og hendes kæreste rejste rundt i Thailand for lidt til siden, boede de på et resort, hvor man kunne få de bedste hjemmelavede pandekager. Det var pandekager fyldt med bananskiver. Det lyder simpelt, men bananskiverne i pandekagerne gør dem virkelig lækre og i vores optik ekstra snaskede. Derfor måtte vi selvfølgelig prøve selv. Bananpandekagerne blev lavet med vore normale opskrift på bananpandekager og på toppen kom der yderligere et par skiver banan. Vi synes godt at dejen kan drille lidt, men hvis man ikke laver pandekagerne for store, kan det være lettere at vende dem, uden at de går helt fra hinanden. Hvis man skal have luksus udgaven kan man prøve at komme lidt hakket chokolade i dejen- mums :-). Laura og hendes kæreste er på besøg hos Christine i Kbh i weekenden og vi har netop gang i sådan en lækker omgang til vores morgenhygge!!

Ingredienser (5-6 små)

2 bananer

1 dl müsli/havregryn

1 æg

1 tsk vaniljepulver

1 tsk bagepulver

  1. Mos 1 1/2 banan og kom dem i en skål med de resterende ingredienser – bland det hele godt sammen
  2. Skær den sidste halve banan i skiver
  3. Varm en pande op med fedtstof og kom dejen på i mindre klatter
  4. Kom 3 skiver banan på hver pandekage (pres dem evt en anelse ned)
  5. Vend pandekagerne efter et par minutter og steg dem til de er gyldne
  6. Server med sirup og hakkede pekan nødder

banan-pandekager

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Maria Hoffbeck 9 november, 2015 at 07:28

    Hvor lyder det ekstra lækkert med bananskiver og chokolade i :-)
    Det kan jeg prøve næste gang den står på pandekager.
    En god dag til jer alle :-)

    • Reply Twin Food 9 november, 2015 at 08:44

      Kære Maria
      Det er virkelig lækkert ;-)
      Også god dag til dig!

    Skriv en kommentar