PANDERKAGER AF COUSCOUS –
Bulgur/Kerner, Pandekager, Tilbehør

PANDERKAGER AF COUSCOUS

Der var lidt rester tilbage fra salaten med granatæbe, feta og aubergine som skulle bruges. Vi havde ikke lyst til at spise den rent igen, så derfor ville vi finde på noget nyt. Det var faktisk lidt af et eksperiment, for vi havde ikke rigtig nogen idé om, hvordan det blev i sidste ende. Heldigvis blev det godt, og noget man hvert fald sagtens kunne spise. Vi endte med at lave salaten til små pandekager ved at tilsætte æg, lidt mælk og mel til salaten – pandekagerne blev stegt på panden indtil de var gyldne. En lækker dressing ville gøre det rigtig godt til disse, men vi havde desværre kun lidt creme fraiche, som vi måtte nøjes med. Hvis i har et bud på en dressing, der vil egne sig godt til disse pandekager, så skriv den gerne til os! :-)

 

Ingredienser (gav ca. 8 pandekager):
6 dl couscoussalat
3 æg
2/3 dl mel
1/2 dl mælk
salt og peber

  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål
  2. Læg en lille klat på en pande med smør
  3. Vend den efter 3-4 minutter til den er blevet gylden på begge sider
  4. Server evt. med en lækker dressing
tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply loquaciouslily 22 juni, 2012 at 12:19

    Det var en smart måde, at få brugt sine rester på! Ang. dressing, ville jeg nok bare tage noget græsk yoghurt og røre det med masser af friskhakket mynte, og evt. et presset fed hvidløg. Uanset hvad, så ser jeres pandekager super lækre ud :-)

    • Reply Laura og Christine 23 juni, 2012 at 13:09

      Det lyder som en super god dressing, den skal helt sikkert laves med næste gang ;-) Tak for den og rigtig god Sankt Hans!

  • Reply monsterscircus 22 juni, 2012 at 16:37

    Mum, super lækre pandekager, det ligner næsten sunde frikadeller. Ej blir helt sulten nu, dårligt tidspunkt at blive tynget af sult. Ha en dejlig fredag og ser god weekend og Sankt Hans

    • Reply Laura og Christine 23 juni, 2012 at 13:10

      Hehe ja – de smagte rigtig godt :-) Du må også have en dejlig Sankt Hans og weekend!

  • Reply Sophia 23 juni, 2012 at 11:05

    Meget kreativt, måske man bør forsøge det :) Jeg ville nok vælge en let dressing, på limesaft, hakket mynte, olie, salt og peper.. Simpelt men friskt :) God weekend

    • Reply Laura og Christine 23 juni, 2012 at 13:11

      Det synes vi helt sikkert du skal, de var rigtig nemme at lave og falder heller ikke fra hinanden – man skal bare ikke lave dem for store :-) Lækker dressing, mynte skal der hvert fald i næste gang vi prøver dem! :-) Hav en rigtig god Sankt Hans

  • Reply Jenny 30 juni, 2012 at 18:39

    Igen den græske yoghourt, men rørt med harissa

    • Reply Laura og Christine 1 juli, 2012 at 08:11

      Det lyder spændende! Så må vi finde ud af hvad harissa er :-) hehe

    Skriv en kommentar