En frisk sommerkage lavet ud fra den ellers klassiske drømmekage, som vi i øvrigt også har lavet en variation af med kaffe og chokolade. Vi synes at det sprøde fyld med kokossmag er skønt og har her tilsat mindre sukker og smør i fyldet og i stedet prøvet med kogte bær. En kombination, der giver kagen en mere frisk og syrlig smag, der sammen med den lidt tungere kage passer rigtig godt sammen. Kagedejen er også lavet med væsentlig mindre smør, så kagen ikke nødvendigvis behøver at blive spist med helt vild dårlig samvittighed. Hvis man ønsker ekstra forkælelse ville en skefuld vaniljeis eller creme fraiche bestemt ikke gøre nogen skade ;-)!
Ingredienser (form 21 x 27 cm):
Dej
2 æg
100 gram sukker
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
140 gram hvedemel
1 dl mælk
30 gram smør
- Pisk æg og sukker luftigt
- Smelt smøret og rør det sammen med mælken hvorefter det blandes i æggemassen
- Tilsæt vaniljepulver, bagepulver og hvedemel og hæld blandingen i en kageform
- Bag den i ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i 20 min
Fyld
170 gram kogte bær uden for meget væde – vi havde en blanding af brombær og solbær
50 gram brun farin
30 gram smør
150 gram kokosmel
- Smelt smøret og bland det med de blendede bær, kokosmel og brun farin
- Fordel fyldet på den varme kage og bag den færdig i yderligere 5-7 min.
16 Kommentarer
wwaaauuuww den ser sgu spændende ud :-D!
Det var den også ;) Og god samtidig!
Hvor pudsigt! Jeg har også lige postet en opskrift på en lys kage med bær og kokostopping, hvor bærene dog blev lagt på dejen. Utroligt så forskellige kager man kan få ud af stort set de samme ingredienser.
Ej hvor sjovt ;-)! den ser nu også lækker ud den du har fået lavet :-)!
Hvor ser de skønne ud, piger! Hurra for sommerkager! :)
Tak søde Maja! Sommerkager er bare det bedste ;)
Oh that looks yummy!
http://www.martasfashiondiary.com/
Thanks, Marta ;-)!
Hej piger :)
Jeg vil lige høre, hvordan I har lavet den kogte frugt, som skal i fyldet?
Hej Marie Louisa!
Vi havde et par bær – du bestemmer selv slags, der blev kogt op med lidt sukker og meget lidt vand i bunden indtil bærerne var opløst og derefter presset fri fra det meste væde :)
Mums, det ser godt ud! Skal helt klart bages i løbet af sommerferien ;-)
Det er også bare en rigtig sommer-kage ;-)!
Hej Twin-food
Jeg elsker jeres opskrifter og bruger alt for meget tid på at læse dem alle igennem!
Jeg har lige et enkelt spørgsmål til denne kage; tror I man vil kunne lave den, og så fryse den ned for at tø den op nogle dage senere? Lyder som en kage, jeg kunne finde på at lave til min konfi, men har desværre ikke mulighed for at lave den på dagen eller dagen før :-) <3
Hej Nicoline!
Hehe, hvor er du sød – dejligt du gider og læse med :)
Vi vil gætte på at det sagtens er noget man godt kan gøre. Men hvis den skal serveres til din konfirmation for en masse mennesker, ville vi nok råde dig til at lave en “prøve” og se hvordan det bliver. For hvor ville det være ærgeligt hvis det blev noget snasket noget – vi har nemlig ikke selv prøvet det.
Bare den bedste kage jeg har fået. Jeres opskrifter ar bare så supergode.
Hej Benny,
Tusind tak for din søde kommentar – hav en dejlig dag!