I forrige weekend blev disse pandekager lavet. Egentlig var vi lidt i tvivl om hvad vi skulle kalde dem, da de næsten er ligeså faste i det som en blød cookie. Det er dog ikke en usund cookie, men en morgenmads en af slagsen :-) De små pandekager eller cookies er lavet ud fra 1 mango, müsli og æg – på toppen kom vi blåbær. Mangoen blendede vi til en fin puré og sammen med æggene blev det til “det flydende” i massen. Mangoen kogte vi først op, hvorefter den blev blendet. Det gør altså ikke noget hvis mangoen er lidt hård, selvom vi synes smagen er bedre i de lidt mere modne. Müslien kan godt erstattes af havregryn og andre kerner, der lige er ristet hurtigt på panden. Kagerne er egentlig bare lavet som klatkager på et stykke bagepapir og derefter bagt i ovnen. Vi spiste dem til morgenmad med skyr og friske bær, men man vil sagtens kunne spise de små cookies som en eftermiddags- eller formiddagssnack.
Ingredienser (giver ca. 8):
1 moden mango
250 gram müsli
2 æg
1 tsk bagepulver
1 1/2 tsk vaniljesukker
100 gram blåbær
- Skær mangoen i stykker og lad dem koge til de er møre
- Blend mangostykkerne til en tyk ensartet masse
- Bland müsli, de 2 æg, bagepulver og vaniljesukker med mango massen til en ensartet lidt klistret masse
- Klat med en spiseske omkring 8 lige store kager ud på et stykke bagepapir og drys med lidt blåbær
- Bag “klatterne” i ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i 15-20 min.
- Spis dem med græsk yoghurt og frisk frugt
– Laura og Christine
11 Kommentarer
De ser vildt gode ud, og hvis de oven i købet er sunde, må man jo kaste sig ud i det!
Tusind tak Mette! Vi synes helt sikkert du skal prøve at kaste dig ud i dem ;)
Ja hvorfor ikke!? De er jo trods alt lavet på en slags pande (bradepande), så pandekage-kategorien kan den vel sagtens snige sig ind under ;)
Lækre ser de ud, og så lyder de jo dejligt sunde ;)
Du har jo helt ret – Det er ikke altid lige let at finde navne til det man laver ;-)
Hav en dejlig mandag :)
Hvor ser de bare lækre ud og så med blåbær og mango.. Åhh.. så lækkert.. De skal vist prøves.. Det kan jeg vidst ikke komme udenom!!! Vil jeg glæde mig til og tak for tippet!!!
Tusind tak, Anne! Du kan tro de også var gode :-) Vi håber du kan lide dem!
Kh
Hej :-)
Jeg har lige lavet disse müsli-“klatter” her til aften, og NØJ hvor smagte de bare helt vildt godt! De kan anbefales, nam
Jeg ELSKER jeres blog, den er virkelig inspirerende
Vh Katrine
Det lyder super godt, Katrine! dejligt at du også var vilde med dem ;-)!
Tusind tak fordi du gider at følge med – det gør os glade!! :-)
[…] Lækre, chewy pandekager, der bare egner sig super godt til en mexikans pandekage eller en omgang durumrulle/kebab. Dejen består blot af vand, mel, salt og lidt olie – der er altså ingen hæve tid, hvorfor de snildt lige kan … MUSLI PANDEKAGER MED MANGO OG BLÅBÆR | TWIN FOOD […]
De ser bare rigtig lækre ud!
Har i nogen ide om holdbarheden? eller skal de spise mens de er lune?
De kan godt holde sig i et køleskab 1-2 dage og sagtens også spises kolde – det gjorde vi med nogle af vores og det var helt okay :)