Vi elsker skønne friske sommerlige drinks og der har heldigvis allerede været rig mulighed for at nyde et par stykker. Igen i år er Aperol Spritz højt på vores liste, men vi er nu også blevet vældig glade for Campari, tonic og frisk lime. Ganske simpelt men smadder lækkert!
Vi har i det her indlæg samlet 4 sommerlige drinks, som indeholder alt fra granatæbler, basilikum, agurk og mango. De er perfekte som velkomstdrink i solen med et par lækre snacks. Og så tænker vi specielt også, at de vil gøre det godt til studenterfesten/kørslen, hvis man har ekstra overskud. Vi er sikre på at det vil lokke mange mennesker til med en stor “punch” af en af disse drinks. Evt. serveret i de der fine dispensere, hvor man selv kan tappe!
Hvis i mangler inspiration til studentermad eller lign., så har vi faktisk et par indlæg fra de sidste år, som i kan finde her og her.
Ingredienser (1 glas)
En lille håndfuld is
50 ml southern comfort
75 ml koncentreret granatæblesaft (vi fandt en i føtex, som også havde lidt mynte i sig, hvis man har overskud, kan man lave sin egen)
150 ml sprite
Evt. lidt limesaft
Til pynt: Frisk mynte, lime og granatæble
- Kom is i et glas
- Tilsæt southern comfort, granatæblesaft (evt. lidt ad gangen) og sprite – smag til om den mangler lidt mere alkohol eller sprite
- Tilsæt lidt limesaft
- Pynt med granatæbler og frisk mynte
BASILIKUM/LIME DRINK
Ingredienser (1 stk.)
1 håndfuld is
2 spsk basilikumessirup (se nedenfor)
1 lime
1/4 dl gin
2 dl tonicvand eller danskvand
- Kom is i et glas og tilsæt derefter de andre ingredienser
- Smag til om der evt. mangler mere lime, basilikumssirup eller gin
- Server med friske basilikumsblade (slå hårdt og hurtigt på bladende, inden de tilsættes, så udskilles den dejlige smag og duft nemmere)
Basilikumssirup
1 dl vand
1 dl sukker
2 store håndfulde basilikumsblade
- Kog vand og sukker op indtil sukkeret er smeltet
- Bank hårdt og kort på basilikumsbladenen og kom dem ned i gryden
- Lad det hele simre i ca. 20 min og lad derefter siruppen køle af (evt natten over i køleskabet)
- Blend siruppen meget fint og si derefter siruppen
- Kom siruppen i et glas og opbevar den på køl til den skal bruges
Ingredienser (2 glas)
1 agurk
saft fra 1-2 limes
1 cm revet ingefær
Gin
Tonic vand
En håndfuld isterninger
- Skær to skiver af agurken på langs, som skal bruges til glassene
- Blend resten af agurken med en stavblender, eller i en blender
- Kom den lange skive agurk i et glas og tilsæt derefter isterninger
- Tilsæt gin og fyld derefter glasset halvt op med den blendede agurk
- Tilsæt saft fra lime og revet ingefær
- Tilslut fyldes op med tonic vand – rør godt i drinken inden den nydes
Ingredienser (3 glas)
1 mango
5-10 g ingefær (afhænger af hvor meget smag man ønsker)
1/2 dl lys sirup eller honning
1/2 dl vand
saft fra 1 lime
is
4 1/2 spsk gin
tonic vand
- Skær kødet fra mangoen og skallen af ingefæren
- Riv ingefæren groft og blend det sammen med mangoen til en tyk puré
- Hæld mango pureen i en gryde sammen med sirup og vand og lad det koge svagt op til konsistensen er tyk og sirup agtig
- Smag til med saft fra en lime og lad herefter siruppen køle af
- Tag 3 glas og put isterninger i
- Fordel mango siruppen i de 3 glas, tilsæt gin og top op med tonic vand
No Kommentarer