Kender I det?! Man har nogle frokost-madder man bare kan spise ALTID uden at blive træt af dem. To af de madder jeg har en svaghed for er disse to; Kartoffelmadden og avocadomadden. Kartoffelmadden består at pesto nederst, kartofler og på toppen lidt radiser, purløg, salt og peber. Avocadoen blev lagt oven på et lag philadelphia og oven på avocadoen kom der også lidt radiser, salt og peber. Selvom de er meget nemme at lave, smager de bare virkelig skønt! Kartoffelmaden opstår oftest når der er et par kartofler til overs fra aftensmaden dagen forinden, men ellers er det virkelig også nemt at koge et par kartofler, hvis man har lyst til en kartoffelmad. Begge madder er lavet på nyt hjemmebagt rugbrød, hvilket også gør dem ekstra gode! Det der gør at disse madder smager så godt, er måske også, at de er så simpel og nemme at lave – de kræver virkelig ikke de vilde ingredienser og bagefter har man heller ikke et bjerg af en opvask :-) Mens dette indlæg er blevet skrevet, er jeg spændt på at høre jeres favorit frokostmadder?? – man kan jo altid føje lidt flere madder til sine yndlings.
Ingredienser (giver én kartoffelmad og én avocadomad):
1-2 kogte kartofler
lidt pesto
2-3 radiser
1/2 – 1 avocado
purløg
lidt philadelphia
2 skiver hjemmebagt rugbrød
- Kartoffelmaden: Kom pesto på rugbrød, derefter kartoffel og pynt med purløg og radiser
- Avocadomaden: Kom philadelphia på rugbrød, derefter avocado og pynt med radiser og basilikum
- På begge madder drysset der med salt og peber