THAI BEEF SALAD –
Pasta, Salater

THAI BEEF SALAD

thai-beef-salad

Denne Thai Beef Salad bliver lavet de dage hvor vi har lyst til en frisk ret, med en masse grøntsager. Det er en ret der hvor man kan tilsætte de fleste grøntsager, så den er smart, hvis man har en masse i køleskabet, der skal bruges! :) I denne salat kom vi blandt andet spidskål (den fine lilla udgave), gulerødder, agurk, mango og nudler. Til salaten grillede vi et par okseschnitzler, som blev skåret i tynde skiver og kom på toppen. Vores thai salat med oksekød kan nemt varieres alt efter hvilke grøntsager man lige har, der skal bruges.

I salaten kom vi også en lækker peanutbuttersauce. Når vi laver friske salater, skal der næsten altid en eller anden form for dressing i salaten, ellers synes vi at de kan føles helt tørre, og vi kan bedst lide når de er en anelse snaskede 😉.

thaisalat-med-oksekød

THAI BEEF SALAD

Frisk salat med en masse grønt
Udskriv Pin Rate
Ret: Salat
Keyword: Frisk salat, Salat, Thai beef salad

Ingredienser

Salat

  • 600 gram okseschnitzel
  • 2-3 mellem gulerødder
  • 1/4 hoved hakket spidskål
  • 1/2 agurk
  • 1 mango
  • 125 gram nudler (vi brugte brede glasnudler)
  • 1 bakke bønnespirer
  • 1 stor håndfuld koriander
  • 1 dl hakkede peanuts

Marinade

  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 rød chili
  • et stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk honnig

Peanutbuttersauce

  • 1 dl peanutbutter
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk mælk
  • saft fra 1/2 lime

Sådan gør du

Salat

  • Kom okseschnitzel i en pose med marinade (se under "marinade"). Lad gerne kødet trække i marinaden natten over (ellers så længe som muligt)
  • Skær alt det grønne (gulerødder, spidskål, agurk og mango) i mindre stykker/skiver
  • Lav nudlerne efter anvisning på pakken
  • Steg kødet på grillen, kun et par minutter på hver side
  • Lad kødet trække i 10-15 min
  • Skær kødet ud i tynde skiver
  • Anret salaten i en skål med nudler, grøntsager og kød
  • Kom bønnespirer, koriander (hvis man er til det) og hakkede peanuts oven på
  • Fordel lidt peanutbuttersauce (se under "peanutbuttersauce") på toppen

Marinade

  • Hak hvidløg og chili
  • Riv derefter ingefær
  • Bland alle ingredienser sammen i en pose (så slipper man for at vaske en skål op ;))

Peanutbuttersauce

  • Bland alle ingredienser sammen til peanutbuttersaucen
  • Smag evt. til med soya (salt) og lime

thaisalat-med-oksekød

tidligere indlæg

3 Kommentarer

  • Reply Online Grænsehandel 16 april, 2021 at 22:29

    Mange tak for denne fine opskrift!

    • Reply Twin Food 22 april, 2021 at 09:10

      Selv tak :)

  • Reply Rejs Dig Lykkelig 22 september, 2022 at 06:04

    Uha det ser godt ud! Tak for opskriften :-)

  • Skriv en kommentar