PERLEBYGSALAT MED AUBERGINE, HALLOUMI OG TOMATER –
Kerner/bulgur, Salater, Tilbehør

PERLEBYGSALAT MED AUBERGINE, HALLOUMI OG TOMATER

perlebyg-salat

Vi prøver at skabe lidt forårs/sommerstemning med en lækker farverig salat. Vi er sikre på at det gode vejr snart kommer, så der kan blive tid til masser af grill hygge. Netop til en omgang grill hygge vil den her salat egne sig godt. I weekenden blev både auberginer og cherry tomater bagt i ovnen, men hvis grillen er tændt er det mindst lige så lækkert at tilberede det på denne. Cherry tomaterne skal bare puttes i en foliebakke og så videre på grillen. Både auberginerne og halloumi kan man komme direkte på grillen og vi er sikre på at grillsmagen vil give salaten et ekstra pift. Man kan nemt lave en stor portion og bruge rester til madpakken. Vi håber i har haft en dejlig weekend, vi har nydt vores i sommerhus og i København.

Ingredienser (tilbehør til ca. 4 personer)

2.5 dl perlebyg

1 aubergine

250 gram cherry tomater

2 spsk honning

2 dl edamame bønner

250 gram halloumi

Salt og peber

2 håndfulde feldsalat

 

  1. Kog perlebyg efter anvisning på pakken
  2. Skær auberginen i 0.5 cm tykkelse og læg dem i et fad med salt i ca. 30 min efterfølgende bages de i ovnen med olie i ca. 30 min ved 200 grader
  3. Skær cherry tomaterne halvt over og læg dem i et fad kom honning, salt og peber henover – bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 40 minutter (gerne sammen med auberginerne)
  4. Skær halloumi ud i skiver og steg dem gyldne på en pande
  5. Bland den kogte perlebyg i en skål med bagt aubergine skåret i mindre stykker, bagte tomater, stykker af grillet hallounmi, edamame bønnder og feldsalat

salad-with-eggplant summer-salad

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar