Vi havde gang i grillen i går aftes til vores mandagsmiddag med lillebror. Dog var det ikke de her fine spyd, der blev grillet men i stedet nogle pølser og brød til en omgang hotdogs. Det var altså lige den mandagsmiddag som vi havde lyst til. De her spyd blev lavet i løbet af sommeren, de er super nemme og hurtige, så det kunne ligeså godt have været dem vi havde klasket på grillen i går. Spydene er fyldt med laks, som har ligget kort i en marinade af honning, citron, soya, olie, ingefær og til sidst er der drysset med lidt sesamfrø. Spydene skal ikke grille længe og man skal holde øje undervejs, det er så ærgeligt, hvis de får for meget. Mangler i inspiration til andre nemme grill retter, kan i slå et smut forbi her – der kan i også finde vores tidligere fladbrød med ost – de er i øvrigt også super gode med fyld – lidt som en tortilla.
Ingredienser (4 stk.)
450 gram laksefillet (gerne stykker der er ca. lige tykke over over det hele)
2 tsk honning
1 tsk citronsaft
2 tsk soya
1 tsk olie
1.5 spsk sesamfrø
½ tsk revet ingefær
- Skær laksen i tern af ca 2 cm x 2 cm og kom dem i en skål
- Tilsæt honning, citronsaft, soya, olie, sesamfrø og revet ingefær
- Bland det hele godt sammen og sørg for at alle laksestykker har marinade på sig
- Lad laksen stå koldt i 15 min
- Kom laksen på spyd og derefter på grillen ved ca. 200 grader
- Grill laksen i 5-7 minutter i alt (afhænger af tykkelse) og vend dem undervejs
Billede er taget af dygtige Ditte.
No Kommentarer