Når vi får fisk er det rigtig ofte laks (på alle mulige måder) eller fiskefrikadeller. Ligesom laks kan fiskefrikadeller også virkelig varieres afhængig af hvilket humør man lige er i. Der kan nemt tilsættes forskellige revne grøntsager, krydderurter, chili eller citron til at give lige nøjagtigt det smagsindtryk man leder efter.
Det er lidt sjovt for fiskefrikadeller er en af de retter, der minder os rigtig meget om hverdagene hjemme hos mor og far. Blandt andet fordi at det var en af de retter hvor tilbehøret altid var fast; en råkostsalat og en omgang kartoffelmos (og engang imellem remoulade fra fiskehandleren).
Denne her version er næsten som i “gamle dage” (så gamle er vi jo ikke ;)), dog er fiskefrikadellerne gjort mere kryderede med persille, peberfrugt samt chili og tilbehøret bestod kun af en omgang råkost og altså ingen kartoffelmos. Det var lidt i overkanten kun at lave til en person men til en større samling kan kartoffelmos helt klart anbefales :)
Ingredienser
400 g laksefars
1/2 peberfrugt
en god håndfulde friske spinatblade
1 dl hakket persille
1 æg
1 dl havregryn
salt, peber og chiliflager
råkost: 1/2 spidskål, 2 gulerødder, 1 dl rosiner, 1 dl solsikkekerner
- Skær peberfrugten og de friske spinatblade i mindre stykker
- Bland laksefars med peberfrugt, spinatblade og persille
- Tilsæt æg, havregryn, salt, peber og chiliflager
- Stil fiskefarsen i køleskabet 1/2 times tid – det gør den lidt mindre fedtet
- Form passende deller og steg dem på en mellemvarm pande indtil de er gyldne på begge sider
- Servér med råkost hvor gulerødder og spidskål snittes fint og vendes med rosiner og solsikkekerner
13 Kommentarer
Fiskefrikadeller er skønne og de kan nemlig lige præsis varieres efter det smagsindtryk man leder efter. Og ja så er råkost og fiskefrikadeller også bare et klassisk godt match :-)
Det er nemlig det :) sjovt når en ret stort set altid har fast tilbehør :)
hold fast hvor lækkert! Jeg elsker fiskedunser, men har aldrig lavet dem selv. Tak for inspirationen!
Ps. FLOTTE billeder :)
Det er så nemt, det må du prøve ;)
Og tusind tak Marian ;)
Hvor ser det fantastisk ud! virkleig flotte billeder:)
/Samantha
Tusind tak :)
KH
Er også helt vild med fiskefrikadeller. Men køber ofte fiskefarsen færdigrør hos fiskehandleren.
Men skal en dag have taget mig sammen til selv at lave dem :-)
Det er slet heller ikke dårligt fra fiskehandleren ;)
KH
Ser lækkert ud – hvor mange personer matcher opskriften ca. til ?
Vil skyde på 3-4 pers. Mener der blev ca. 15 stk :)
Hvor ser det lækkert ud!
De var også utrolig lækre, Susy ;-)!
[…] er perfekt som tilbehør til f.eks. et par squash kager eller måske en omgang krydrede fiskefrikadeller. Vi serverede den som tilbehør til en wrap med nogle skønne quinoa […]