Det er ofte i starten af ugen, at vi er på udkig efter de nemme retter, som ikke tager lang tid at lave. Dette er én af dem! Den tager ikke meget længere tid, end det tager at få risene kogt. For at give retten et ekstra thai-twist, har vi kogt risene i kokosmælk sammen med ingefær i skiver. Det giver risene en dejlig, men ikke for kraftig smag, af både kokos og ingefær. Efter risene er kogt, er de vendt sammen med gulerødder, peberfrugt og stegt kylling. Og på toppen har vi tilføjet en lækker sauce af peanutbutter, honning, hakket ingefær, lime og soya – det giver virkelig lige prikken over i’et til denne ret :-)
Ingredienser (3-4 personer)
250 gram ris
2.5 dl kokosmælk
3.5 dl vand
Salt
300 gram kylling
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
- Kog risene efter anvisningen på pakken i kokosmælk, salt og vand
- Skær kylling ud i mindre stykker og steg dem i en wok, evt. i forskellige thai krydderier som citrongræs, ingefær osv.
- Skær gulerødder og peberfrugt i en tynde stave, brug evt. et mandolin jern
- Når risen er kogt færdig, blandes den med kylling og friske grøntsager
- På toppen tilsættes peanutbuttersauce (se opskrift nedenfor), koriander hakkede cashewnødder, hakket chili og lime
Pernutbuttersauce
4 spsk peanutbutter
1 spsk honning
1 tsk hakket ingefær
saft fra 1/2-1 lime
1 tsk soya
evt. lidt vand
Til servering: Hakket chili, koriander, lime i både og cashewnødder
- Kom peanutbutter og honning i en skål der tåler at gå i mikro-ovnen
- Kom skålen i mikro’en og giv den 20-30 sek
- Bland de resterende ingredienser i saucen
- Smag til om der evt. mangler mere soya, lime eller honning
No Kommentarer