Vi håber i har haft en skøn bededagsferie. Laura har brugt hendes i Aarhus og Christine har været en smuttur i Bologna, hvor der er blevet spist masser af lækker mad. Nu er vi tilbage i København og klar til en arbejdsuge. Vi synes det var lidt hårdt i morges, og derfor prøver vi at gøre mandagen ekstra lækker med en sommerlig opskrift – vi har snart brug for lidt mere sol og varme!! Kagen her er egentlig vores tidligere æblekage, hvor vi har lavet lidt justeringer. Vi har blandt andet tilsat både rabarber og marcipan og det giver den lidt mere friskhed! Rabarberne kan være “rester” fra sommerens høst, men ellers har vi også set de første friske bundter i supermarkedet. På toppen er der drysset med mandelflager for at give lidt ekstra knas. Vi serverede kagen med vaniljeis og nød den en aften sammen med vores mormor og morfar.
Ingredienser (1 stort fad)
5-6 æbler (mellem størrelse – vi brugte Belle de Boskoop)
160 g sukker
150 g blødt smør
4 æg
130 g marcipan
250 g hvedemel
250 g rabarber i tern (friske eller optøede fra frost)
30 g mandelflager
- Rens æblerne og skær dem ud i tern
- Pisk smør og sukker luftigt
- Tilsæt derefter et æg ad gangen, mens der stadig piskes
- Riv marcipanen på et groft rivejern og vend den i massen
- Bland halvdelen af rabarberne med hvedemelen og vend ligeledes æblerne i
- Smør en form og fordel lidt rabarber i bunden, inden dejen hældes i denne.
- Pynt med de resterende rabarber og mandelflager på toppen inden kagen bages
- Bag kagen ved 180 grader i 40-45 minutter
- Nyd kagen lun eller lad den køle helt af inden den serveres evt. med vaniljeis eller lidt creme fraiche
8 Kommentarer
Lyder lækkert, men hvornår skal æblerne i?
De skal bare i sammen med rabarberne :-)
Ej hvor ser det lækkert ud
lifestylexblogger.blogspot.dk
Mange tak! Den var også meget lækker :-)
Det ser mega lækkert ud! Hvor mange stykker/mennesker tror I cirka der er til?
Hej Karoline,
Det er lidt svært at vurdere, men vi vil skyde på en 12-15 personer :)
Skal man smelte smøret eller skal det bare være blødt? (:
Hej Anne, det skal være blødt :)