SMÅ MARENGSLAGKAGER –
Desserter, Fødselsdag, Søde sager

SMÅ MARENGSLAGKAGER

Så kom de små marengslagkager fra i søndags på bloggen. Vi har haft nogle skønne dage med familie, kærester og venner. Nu er dagene overstået og vi kan igen se frem mod næste fødselsdag og til alt det der skal nås i mellemtiden. Utroligt så hurtigt sådan en dag er overstået! De små marengslagkager var lækre og meget sommerlige med de friske bær man nu ønsker at tilsætte. Vi lavede en jordbærskum (med dejlig inspiration fra Luise og Plat du jour) med lidt hvid chokolade. Derudover var der i skummen tilsat lidt flødeskum, græsk yoghurt og vaniljesukker. Denne skum kom både imellem marengsbundene og selvfølgelig også lidt på toppen til sidst. Derudover blev der pyntet med revet chokolade, friske jordbær og lidt krymmel – rigtig fødselsdagsagtigt ;-)
I dag skal bare gå med hygge, og så skal vi lige et smut ned i byen for at bytte nogle af de få gaver, der blev givet dobbelt af. Forhåbentlig bliver det en solskinsdag, så vi kan nyde solen lidt ude på altanen :-)

 

Ingredienser (15 marengslagkager):

Marengs:
6 æggehvider
300 g. sukker

Jordbærskum:
300 g. jordbær
50 g. sukker
2,5 dl. piskefløde
1/2 vanilje stang
2 dl. græsk yoghurt
50 g. hvid chokolade
50 g. mørk chokolade

  1. Pisk æggehviderne stive. Når de begynder at blive faste tilsættes sukkeren lidt efter lidt og der piskes længe indtil massen er helt stiv
  2. Massen puttes i en sprøjtepose og der laves cirkler af 6-8 cm i diameter på en bageplade
  3. Bages i ovnen ved 110 grader i ca. 90 min.
  4. Skum: Blend jorbæerne og den hvide chokolade. Rør derefter vaniljesukker og sukker i massen.
  5. Pisk fløden tyk og vend den forsigtigt med den græske yoghurt og jordbærmassen
  6. Smelt den mørke chokolade og smør lidt på alle marengs bundene. Kom lidt jordbærskum ovenpå og derefter en marengstop. Pynt med lidt skum, revet chokolade og lidt friske jordbær
  7. Fortsæt sådan indtil alle de små fine lagkager er lavet og server dem straks
tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply Mini-hakkeren 3 juli, 2012 at 10:42

    De ser godt nok lækre ud… og jeg har æggehvider i køleskabet, som snart skal bruges :-)

    • Reply Laura og Christine 4 juli, 2012 at 08:58

      Hvert fald ikke en dum idé at bruge de æggehvider til de her kager ;-)

  • Reply monsterscircus 3 juli, 2012 at 11:13

    Skønne små basser til at forsøde jeres fødselsdag! Hvor ser de dejlige glade og lækre ud:-) ha en super dejlig dag og håber I får masser af solskin.

    • Reply Laura og Christine 4 juli, 2012 at 08:59

      Tusind tak – de var så lækre ;-) Ha en dejlig dag og også masser at solskin til dig ;-)

  • Reply Anonymous 3 juli, 2012 at 14:53

    MUMS hvor ser de bare lækre ud!! :)

  • Reply Cristina 3 juli, 2012 at 18:13

    Denne blog får godt nok tænderne til at løbe i vand! :)

    Jeg tilbyder forresten blog design for kun 500 kr.
    Kontakt mig via http://cristina.dk, hvis det har interesse :)

    • Reply Laura og Christine 4 juli, 2012 at 09:00

      Tak for kommentaren Cristina, så håber vi det er positivt at dine tænder løber i vand ;)

  • Reply Caro Hessner 3 juli, 2012 at 21:27

    Hold da op,det ser godt nok godt ud! Får helt lyst til at gå i gang!

  • Skriv en kommentar