De senete par uger har vi spist en masse lækre salater og vi synes derfor vi ville lave et indlæg hvor vi samlede nogle af vores yndlings. Specielt den traditionelle salat med feta og vandmelon elsker vi, da kombinationen af disse to ting bare smager himmelsk! Derudover elsker vi også nye danske kartofler og man kan på få minutter tilføje lidt ekstra til de kogte kartofler og få en dejlig salat (selvom de nu også smager rigtig godt bare med salt på!) Salaterne nedenfor kan serveres til nærmest alt og kan også sagtens nydes for sig selv. De kræver ikke vildt mange ingredienser og kan bikses sammen på kort tid. Hvis I har nogle yndlings sommer salater, så smid dem endelig i kommentarfeltet – vi skulle jo helst ikke gå hen og blive træt af at spise de samme salater hele sommeren ;-) (Scroll down for english version)
SALAT MED VANDMELON, AVOCADO, FELDSALAT OG FETA
Ingredienser (tilbehør 2 pers.)
1 avocado
70 g feta
1/2 bakke feldsalat
20 små kugler vandmelon
- Skær avocadoen og fetaen i mindre stykker
- Put feldsalaten i en skål og fordel avocado, feta og melonen ovenpå
WATERMELON SALAD WITH FETA CHEESE AND AVOCADO
Ingredients ( 2 persons)
1 avocado
70 g feta cheese
2 large handful of salad
20 small balls of watermelon
- Cut the avocado and feta cheese into small pieces
- Put salad in a bowl and spread the avocado, feta cheese and melon on top
SALAT MED BAGTE RABARBER, FETA OG MANGO
Ingredienser (tilbehør 2 pers.)
1 mango
70 g feta
2 spsk pinjekerner
2 mellem stængler rabarber
1-2 spsk honning
2 håndfulde blandet salat
- Skær mango og feta i mindre stykker
- Risk pinjekerner gyldne på en middelvarm pande
- Skær rabarber i mindre stykker (ca. 1 cm) og bland dem med honning, hvorefter de skal bages i ovnen ved 180 grader i 10-15 min indtil de er bløde
- Bland mango, feta, pinjekerner, bagte rabarber og salat godt sammen og servér
SALAT MED EDAMAME BØNNER, RADISER OG MOZZARELLA
Ingredienser (tilbehør 2-3 pers.)
1 bundt asparges
1 bundt radiser
2 dl edamame bønner
1 pk. frisk mozzarella
Salt, peber og lidt frisk oregano
- Snit asparges og radiser i skiver
- Bland edamama bønner, asparges og radiser i en skål
- Fordel den friske mozzarella henover sammen med salt, peber og frisk oregano
SALAT MED KARTOFLER OG GRILLEDE ASPARGES
Ingredienser (tilbehør 4 pers.)
1 bundt forårsløg (ca. 6 stk.)
1 bundt asparges (ca. 15 stk.)
3 fed hvidløg
30 nye kartofler
Lille håndful timian
Olie til pensling
Salt og peber
- Rens forårsløg og asparges
- Snit hvidløget fint
- Kog de nye kartofler møre – husk salt
- Grill forårsløg og asparges og pensl med olie og hvidløg – grill dem godt på alle sider
- Bland kartofler og de grillede grøntsager og pynt med lidt timian, salt og peber
2 Kommentarer
Åh, hvor er det bare nogle enkle men lækre salater. Jeg tror, jeg vil kaste mig ud i den med vandmelon og avokado snarest ;)
Ja ikke :) Den er også bare super lækker!!