TOMATTÆRTE MED KARTOFLER OG MOZZARELLA –
Hovedretter, Tærter, Vegetar

TOMATTÆRTE MED KARTOFLER OG MOZZARELLA

Det er faktisk ved at være lang tid siden, jeg så noget ala denne tærte i en bog. Det der hurtigt fangede mig ved opskriften var, at der ikke skal nogen ‘æggemasse’ i – hvilket jeg synes lød ret specielt, da vi altid plejer at kommet æg i vores tærter. Det var én af grundene til at den selvfølgelig skulle laves, en anden grund var at den så smadder lækker ud. Tærten blev lavet i min nye tærteform. Jeg fik nemlig sådan en i fødselsdagsgave – synes det ser så fint ud med mad- og dessert tærter i de aflange forme :-)! Tærtedejen blev lavet efter denne opskrift, da den er super nem at lave og smager godt. I stedet for æggemassen, blev der smurt en blanding af sennep og philadelphia på tærte bunden og oven på denne blev der lagt kartofler og tomater i tynde skiver – på toppen kom der lidt friskt mozzarella. Efter bagning blev der pyntet med radiser og timian. Denne tærte er super lækker og tager slet ikke skade af, at den tradtionelle æggemasse ikke er tilstede. Senneppen er meget lækker og giver tærten et stærkt pust – alt efter hvor meget man ønsker at senneppen skal smage igennem, kan man jo tilsætte lidt ekstra.

 

Ingredienser (giver 1 tærte):

1 x tærtedej efter denne opskrift
2 spsk philadelphia
2 spsk sennep
3 store tomater
1 fed hvidløg
5 kartofler
1 pakke mozzarella
Pynt: radiser og timian

  1. Lav tærtedejen efter overstående link
  2. Imens dejen står, skæres kartofler og tomater i skiver – skær kartoflerne tyndere end tomaterne
  3. Rør philadelphia og sennep sammen i en skål og kom hakket hvidløg heri
  4. Rul dejen ud og kom den i tærteformen
  5. Smør sennep-dressingen ud på bunden – derefter lægges kartoflerne og tomater i lag
  6. På toppen kommes den friske mozzarella
  7. Bag i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter
  8. Tærten kan godt være lidt vandet i det – det gør ikke noget, men hvis den står og køler lidt af, hjælper det på det :-)!
tidligere indlæg næste indlæg

15 Kommentarer

  • Reply Anonymous 16 juli, 2012 at 13:59

    Hvor ser den lækker ud! :) Skal helt sikkert prøves, tak for inspiration!

  • Reply Ditte 16 juli, 2012 at 14:00

    Ej hvor spændende uden en æggemasse, det må da prøves – lige nu er det også perfekt tærtevejr.

    • Reply Laura og Christine 17 juli, 2012 at 09:18

      Synes helt sikkert du skal prøve den Ditte ;)! Og ja det er grå vejr er lækkert tærtevejr!

  • Reply A + K = ♥ 16 juli, 2012 at 14:40

    Hvor lyder det bare mega lækkert – er både en haj efter (dijon)sennep, tomater og mozarella, så er sikker på den ville være et hit i min bog. Har faktisk endnu ikke prøvet at lave tærte med kartofler, men da jeg forsøgte mig med en hvid kartoffelpizza her den anden dag, gik det over al forventning (:

    – Anne

    • Reply Laura og Christine 17 juli, 2012 at 09:18

      Det lyder som noget du kan lide så, hehe! En kartoffelpizza er også et sikkert hit herhjemme – det er bare SÅ lækkert! :)

  • Reply Marie Havnø Frank 16 juli, 2012 at 19:32

    Orv det ser lækkert ud! Og sikke nogle flotte billeder :)

  • Reply loquaciouslily 17 juli, 2012 at 10:51

    Den ser virkelig lækker ud! Lige sådan en tærte man har lyst til på en lun(?) sommeraften :) Tærtebunden må jeg også prøve, for jeg kan ikke finde en tærtedej, hvor bunden bliver lige så sprød som kanten. :)

    • Reply Laura og Christine 17 juli, 2012 at 14:10

      Hehe ja lige præcis ;-)! Jeg kan rigtig godt lide denne tærte dej, men ved ikke om jeg vil kalde bunden sprød :) Hvis du prøver den vil jeg meget gerne høre din mening

    • Reply loquaciouslily 17 juli, 2012 at 15:37

      Jeg prøvede faktisk jeres tærtedej fra tærten med tun og bønner, men den blev ikke helt sprød nok i bunden. Men den smagte nu rigtig dejligt alligevel :)

  • Reply Anonymous 17 juli, 2012 at 16:19

    Jeg læser jeres blog dagligt og synes I har nogle lækre billeder. I går kunne jeg ikke stå for fristelsen og lavede denne tærte. Den smagte dog ikke særlig godt. Vi kunne slet ikke spise den og blev nødt til at tage en rugbrød i stedet for. Det har jeg kun prøvet én gang før. Bunden var “gummiagtig”, kartoflerne hårde (de fik 45 min.) og tærten meget vandig. Jeg fjernede endda tomatkernerne. Det er ikke for at kritisere jer, men den faldt slet ikke i vores smag og det er sjældent det sker i vores hjem.

  • Reply Laura og Christine 17 juli, 2012 at 17:33

    Det er jeg meget ked af at høre – vi synes på ingen måde at den smagte dårligt. Når jeg bruger mozzarella på pizza og i tærte plejer jeg altid at mase den sammen med et stykke køkkenrulle omkring, for at få vandet ud – ellers kan den godt 'udgive' en del væske, ved ikke om det kan have noget at sige. Hvis kartoflerne var skåret tyndt ud, er det mig en gåde hvordan de kan være hårde efter 45 min. Det er selvfølgelig ikke altid positive oplevelser der kommer ud når andre prøver vores opskrifter, og vi er glade for, at du også deler det med os, når det nu er gået galt :)

  • Reply Camilla 14 november, 2013 at 14:49

    Hej Piger.
    Tærten ser lækker ud, og skal prøve den i aften.
    Dette kommer sikkert til at lyde som et dumt spørgsmål, men skal kartoflerne koges inden de puttes i ovnen?

    • Reply Twin Food 15 november, 2013 at 08:48

      Beklager hvis vi er for sent med svar, men de behøver ikke at blive kogt :)
      Vi håber den blev god!?
      Ha en god dag :)

    Skriv en kommentar