SCONES MED LEMON/LIME CURD –
Bagværk, Brød

SCONES MED LEMON/LIME CURD

sco2

Når vi bager scones, om det er med chokolade eller uden, ryger de altid alt for hurtigt. Det kan være en fordel, for scones kan godt have tendens til at blive lidt tørre, hvis de opbevares for længe. Disse scones er den neutrale af slagsen, uden chokolade, hvor man snildt kan servere en omgang lemon/lime curd til, og selvfølgelig en kop te eller kaffe – så er kombien perfekt!

De fine scones er super hurtige at lave, da dejen ikke kræver nogen hævning og bagetiden er forholdsvis kort. De kan altså nemt laves med kort varsel og man kan nemt lige sætte en omgang over hvis scones-sulten melder sig en eftermiddag. Eller hvis man blot mangler lidt lækkert til eftermiddags-hyggen – som nybagte er de allerbedst.

 

Ingredienser (ca. 16 stk.)

2 1/2 dl A38

2 æg

170 gram blødt smør

70 gram sukker

25 gram bagepulver

1-2 tsk vaniljesukker

1 anelse salt

600-650 gram hvedemel

 

Til pensling: A38

  1. Bland A38, blødt smør og æg sammen i en skål (eller ælt det sammen på en røremaskine)
  2. Tilsæt sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt – få det hele æltet godt sammen
  3. Tilslut tilsættes mel – evt. lidt ad gangen og ælt dejen indtil den hænger sammen
  4. Kom dejen ud på et bord med lidt mel og rul den ud til den er ca. 2 cm tyk
  5. Stik små runde stykker dej og og læg dem på en bageplade med bagepapir
  6. Pensl med A38 inden de bages i en 200 grader varm om i 10-15 min (alt efter størrelse)
  7. Server lemon/lime curd til de bagte scones

sco1

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Emilie Berg 25 marts, 2015 at 11:49

    Jeg ved ikke om det er Scones, men i England spiser man en bolle, hvor man selv putter creme og syltetøj på. Kunne I måske lave en opskrift på disse boller samt cremen? Yum!

    xxx

    • Reply Twin Food 25 marts, 2015 at 19:01

      Uhm vi er ikke helt sikre på hvilke du snakker om, så det er lidt svært at lave nogle magen til. Men vi ved at de spiser mange scones i England,så måske opskriften her falder i din smag ;)

  • Reply lilian 13 februar, 2019 at 16:25

    har lige fundet jeres blog og er meget interesseret
    men er det ikke muligt at prinre jeres opskrifter ud her fra siden ? det er noget jeg normalt benytter mig meget af, for så forsvider de ikke igen…

    • Reply Twin Food 13 februar, 2019 at 20:47

      Hej Lilian,
      Dejligt du har fundet vej hertil.
      Vi har ikke umiddelbart den knap du leder efter, hvor kun selve opskriften kan printes.
      Man kan lige nu kun printe hele indlægget under normale indstillinger.

    Skriv en kommentar