PASTA MED CITRON, MANDLER OG FETA –
Nemme hverdags retter, Pasta, Vegetar

PASTA MED CITRON, MANDLER OG FETA

Denne pastaret blev lavet som tilbehør i lørdags. I lørdags var det jo Mortensaften og da jeg tilfældigvis fandt et andebryst i fryseren, synes jeg ligepludselig det var en god idé at fejre Mortensaften :-) Andebrystet blev virkelig lækkert og med denne pastaret til blev det endnu bedre. Pastaretten er ret hurtig at lave og hvis man bruger frisk pasta, går det ekstra hurtigt! Jeg brugte friske lasagneplader, da jeg godt kan lide at pasta’en er lidt bredere end de normale friske pastaer. Der er ikke mange ingredienser i retten, men den smager simpelthen så godt! På en panden blandes smør, hakkede mandler, citron saft og hvidløg – når pastaen er færdig vendes den i panden sammen med fetaost.
Ingredienser (til 2 personer):
250 gram frisk pasta
Fetaost
80 gram hakkede mandler
Saft og skal fra 1/2 citron
2 spsk smør
1 fed hvidløg

  1. Kog pasta efter anvisning på pakken
  2. Kom smør på en pande og lad det boble. Tilsæt mandler og rør rundt
  3. Når smør er blivet brunt tilsættes hvidløg, citron skal og saft
  4. Når pastaen er færdig kogt vendes den over i panden. Bland det hele rigtig godt rundt
  5. Tilsæt feta og bland det rundt igen
tidligere indlæg næste indlæg

7 Kommentarer

  • Reply Marianne 13 november, 2012 at 12:37

    Hvor er jeg glad for min iPad – ja jeg mener når man sidder her og savler og en super indbydende ret – det er meget værre at savle ned i et tastatur ;0))

    Tak for en masse lækre retter :)

    • Reply Laura og Christine 14 november, 2012 at 10:38

      Heh, du har helt ret – meget bedre at tjekke opskrifter ud på en iPad ;-)!
      Tusind tak! :)

  • Reply Anonymous 13 november, 2012 at 14:27

    Mmmm, hvor ser det lækkert ud! Tænker at den også godt kunne gøre sig som en selvstændig ret, måske med lidt rucola eller frisk spinat i :) Tror det bliver menuen i aften ;)

    • Reply Laura og Christine 14 november, 2012 at 10:39

      Det tror jeg også sagtens den kan :)! Håber du kunne lide den?!

  • Reply girlslovefood 13 november, 2012 at 16:59

    mmm, det er altid en god idé at fejre Mortens aften, det er denne ret vist et bevis på!

  • Reply Astrid Gallimimus 21 november, 2012 at 05:13

    You sexy Danish bastards

  • Skriv en kommentar