En lidt sundere snack er noget der i vores øjne ofte er et hit. Vi elsker søde sager og en kombination af det lidt sundere og lidt sødt er det bedste. Denne her snack er til de dage man vil forkæle sig selv lidt ekstra og består faktisk kun af knækbrød og chokolade. Knækbrødet har vi købt så grovt som muligt. Vi fandt nogle rug/surdejsknækbrød der med den lidt sure smag var super skøn med chokolade. Knækbrødede skal blot bankes/brækkes i passende små stykker, blandes med chokolade, nedkøles og derefter spises! Man kan sagtens drysse lidt over, som fx frysetørrede hindbær eller hakkede pistacie nødder. De kan nemt opbevares i køleskabet et par dage i en lufttætbeholder, vi fik dog hurtigt spist vores, så holdbarheden var intet problem ;-)!
Ingredienser
5 skiver rug/fuldkorns knækbrød
70 g mørk chokolade
- Bræk eller bank knækbrødene i mindre stykker. Vi tog dem i en pose og bankede dem med en kagerulle
- Smelt chokolade og bland det med knækbrødsstykkerne
- Bred det ud på en plade og stil det på køl til chokoladen er stivnet
- Bræk små passende stykker hvis ikke de allerede er fordelt
– Laura og Christine
20 Kommentarer
Årh hvor ser det dog lækkert ud! Det vil jeg prøve at lave snarest! Hvor mørkt chokolade har I valgt? Altså i procent ;-)
De var så skønne! Det var nok 75-85 % :-)!
EJ nu holder I …. jeg har lige kværnet det sidste stykke snickers rocky road, og nu har jeg allerede lyst til at lave denne også. Jeg bliver tyk. ;)
Vi kender følelsen Ida ;-) Men heldigvis er de her altså ikke helt så usunde, så du kan sagtens lave dem ;-)
Fedt! Det skal da prøves. :)
– Ser super lækkert, og nemt ud! :)
Det var super lækkert og hurtigt at lave – de blev tilgengæld også spist ret hurtigt, fordi det var så godt ;-)!
sund alternativ til fredagsguffen! Kunne man ikke blande lidt nødder i, bruge 85 % chokolade, for at tilføje lidt sunde fedtsstoffer og olier? eller ville det ødelægge dem lidt? :-)
Jo det kan man sagtens, det kan godt være det bliver svært at holde på nødderne sammen med knækbrød, men nødder overtrukket med chokolade er jo også lækkert ;-)
Hvor køber I frysetørrede hindbær?
Har ledt efter dem i evigheder!
Og tak for lækker inspiration, fandt jer først for nylig, men klart min danske yndlings madblog! =)
Vi køber dem ved Schweizerbageren i Bruunsgade i Aarhus :-)!
Tusind tak, vi er glade for du gider at følge med, Fie ;-)!
Man kan faktisk få frysetørrede hindbær i Super Best. Jeg så dem på en reol med en masse dåser med f.eks. pisctacienødder og andre frysetørrede bær :)
Tak for det, Mathilde – så ved vi det til næste gang! :-) Det findes også lidt flere steder i landet!
Mums, hvor lækkert og sikke en god idé. Det må siges at være den perfekte aftens snack. Tak for tippet – det er jo også super nemt. Det kan vi lide:)
Ja lige præcis! De giver ikke helt så dårlig samvittighed ;-)!
[…] sidste uges indlæg, kan der nu findes opskrift på choko-knæk. Både banan/bailey is, lakseroulade, rabarberis og solero-isen kommer på […]
Lækkert, lækkert…
Jeg husker fra min barndom at vi lavede noget lign. med cornflakes op til jul. Bare i en noget usundere version. Jeres kan man vist godt spise også på en ganske almindelig tirsdag ;-)
Cornflakes må også give en lækker knasende fornemmelse! Ja de her kan sagtens nydes en almindelig tirsdag.. eller mandag, eller onsdag – vi har prøvet ;)!
I laver simpelhen noget skønt mad – tak for en masse god inspiration
Tusind tak for din dejlige kommentar Kristian – vi er glade for at du følger med :)
God dag!
[…] Choco-knæk – Müslibarer med kakaonibs og kokos […]