Endnu en sød sag der er blevet produceret i Sydney. Allerede første dag vi var ude og købe ind købte vi store chokolade chips af både hvid og mørk chokolade – vi vidste vi nok skulle finde noget vi kunne bruge dem til. En del af dem blev brugt til denne brownie, men vi har stadig flere, som vi skal have fundet ud af hvad vi skal bruge til (måske de her cookies), det bliver nok ikke så svært :-) Brownie smager SÅ godt og det vigtigste for os er, at den ikke er tør – hellere underbagt end overbagt, specielt når vi snakker brownie og så bare med masser af chokolade. Ovnen hernede er lidt svær at finde ud af, da den ikke varmer lige meget i begge sider, derfor blev den ene side af denne brownie desværre lidt til den tørre side – men den smager nu stadig godt. I aften skal vi grille med de andre fra huset hvor vi begge skal smage kænguru kød for første gang, det bliver lidt sjovt. Vi har hørt at man skal passe meget på at de ikke for for meget, for så bliver de meget tørre :-)
Ingredienser (giver en bradepande 26 x 16):
- Smelt forsigtigt mørk chokolade og smør over vandbad. Når det begyner at smelte, så tag skålen af og rør det hele rundt indtil alt er smeltet og massen er glat.
- Pisk æg og sukker sammen i en skål indtil det er lyst og massen er blevet tykkere
- Tilsæt vaniljepulver og chokolade/smør blandingen
- Si mel i dejen og vend dejen godt sammen
- Hak den hvide chokolade groft og vend denne i
- Kom massen i en bredepande (26 x 16 cm) med bagepapir og bag den i ovnen ved 140 grader varmluft i ca. 25 minutter
- Lad kagen køle helt af i formen inden den løftes ud af formen og skæres i ønskede stykker.
4 Kommentarer
Mmmm hvor ser den bare god ud :-) Og sikke nogle lækre store chocolate chips!
Tusind tak, ja de er kæmpe store – super lækkert ;-)
hvis i er glade for chokolade så husk at besøge Max Brenner's chokoladecafeer! F.eks. den på Manly Wharf eller Paddington Rd (hvis jeg husker rigtigt). Kan anbefale deres Mocha eller chokoladefondue med frugt!
Uh, tak for endnu et godt tip Marian! Den må vi lige holde øje med, den chokoladefondue lyder jo super lækkert :-)