KRYDREDE KØDBOLLER MED HOISIN SAUCE –
Nemme hverdags retter, Pasta

KRYDREDE KØDBOLLER MED HOISIN SAUCE

kodb1

Denne ret er, lige som tereyaki kylling, en ret som vi vil betegne, som en nem hverdagsret. Det er ikke en ret der tager særlig lang tid at lave, og samtidig kan man nemt lave en stor portion, så man kan være heldig, også at have til dagen efter. Det var tilfældet hjemme hos Laura. Det passede endda med at Christine kunne få lov at få lidt til frokost, da hun var forbi lejligheden og hjælpe med at male sit gamle værelse. Kødbollerne er lavet af hakket oksekød, som er blandet med blandt andet honning, hvidløg, ingefær og chili for at give det en god smag! Specielt ingefær smagen var vi vilde med. Mængderne kan selvfølgelig varieres alt efter hvad man ønsker at kødbollerne skal smage af. Honningen gjorde at kødbollerne blev lidt karamelliseret på panden. Hoisin saucen blev vi første gang introduceret for hjemme hos en af vores søde veninder, som havde serveret den til friske forårsruller, hvilket var helt vildt lækkert. Saucen kan fortyndes med limesaft og soya, indtil man synes at smagen og konsistensen er god :-)

 

Ingredienser (ca. 3 personer)

Kødboller 

400 gram hakket oksekød

1 hakket rødløg

3 fed hakket hvidløg

1 tommel ingefær (revet)

1/2 hakket chili

1 spsk honning

En lille håndfuld hakkede koriander

Salt og peber

 

Tilbehør: Soba boghvede nudler, friske koriander, løgspirer og hoisin sauce (se nedenfor)

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål med hænderne
  2. Stil farsen på køl i ca. 1 time (hvis ikke der er tid til det, laves bollerne bare med det samme)
  3. Form farsen til små boller og sørg for at tryk dem godt sammen, så de ikke falder fra hinanden på panden
  4. Steg kødbollerne på en varm pande i olie så de bliver gyldne
  5. Servér oven på nudler med hoisin sauce

 

Hoisin sauce

4 spsk hoisin sauce (købt i asiatisk butik)

saft fra 2-3 limes

Lidt ingefær

1 spsk sesamfrø

Evt lidt soya hvis den ønskes mere tynd

 

  1. Bland limesaft med hoisin sauce og vurder om saucen skal være mere flydende. Hvis ja, tilføj soya indtil rette konsistens og smag
  2. Tilsæt sesamfrø og smag til med revet ingefær

kodb2

 

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Malene 19 november, 2014 at 19:49

    Hejsa :)
    Vil bare lige rose jer! Synes altid i laver de lækreste (og letteste) opskrifter! Har efterhånden prøvet en del, og de er altid en succes! Det er en fornøjelse at følge med!
    God onsdag aften!
    Venligst Malene

    • Reply Twin Food 21 november, 2014 at 09:46

      Hej Malene

      Hvor er du sød, tusind tusind tak for din kommentar :-)
      Hav en dejlig weekend!

    Skriv en kommentar