Så er det blevet tid til at offentliggøre vinderen af vores konkurrence, med klart flest deltagere nogensinde på bloggen. Hele 1113 har deltaget, og som altid ville vi jo ønske, at vi kunne forære en multimaskine fra Tefal til Jer allesammen. Og tusind tak for alle Jeres søde ord, de varmede helt vildt og hvor er I bare mega søde allesammen af samme grund har i virkelig allesammen fortjent en maskine ;-)!!
Vi har trukket vinderen via random.org, og vinderen blev kommentar nr. 459, som har fået besked via mail – STORT TILLYKKE! Vi håber at du bliver ligeså glad for maskinen som vi er.
Nedenfor har vi samlet endnu mere vaffel-inspiration, nogle af vores yndlings opskrifter, hvor vi enten har brugt jernet til panini eller belgiske vafler.
★ CHOKOLADEVAFFEL SANDWICH MED IS OG KARAMEL
Ingredienser (3 stk.)
2 æg
1/2 dl mælk
1/2 dl kaffe (kan erstattes af mælk)
1/2 dl kakaopulver
1 tsk bagepulver
meget lidt salt
1/2 tsk vaniljepulver
2 dl mel
25 g sukker (kan erstattes af sukrin melis eller andet lign.)
50 g hakket mørk chokolade
evt. 2-3 spsk dulce de leche
3 skiver is (hjemmelavet eller købt), vi brugte vanilje, men man kan bruge lige hvad man vil
- Bland æg, mælk, kaffe, kakaopulver, bagepulver, salt, vaniljepulver, mel og sukker i en skål og blend det hele luftigt
- Hak den mørke chokolade og vend den i vaffeldejen
- Varm vaffeljernet op og fordel lidt smør på hver flade
- Fordel dej på fladerne og lad dem blive bagt (overfladen skal virke sprød)
- Lad vaflerne køle godt af
- Halvér hver vaffel, således at hver vaffel bliver til en over- og en underdel af sandwichen :-)
- Fordel evt. lidt karamel på den ene side af vaflen og klap vaflerne sammen omkring en skive is og spis med det samme
★ FROKOST PANINI MED BRIE OG CHORIZO
Ingredienser (2 stk.):
2 boller eller 4 skiver groft franskbrød
1 avocado
3-4 skiver chorizo til hver panini
2-3 skiver brie til hver panini
Spinatblade
Salt og peber
- Skær bollerne over og kom spinatblade, brie, chorizo og avocado i – drys lidt salt og peber på toppen
- Klap bollen sammen og kom den i toasteren eller ovnen
- Giv den indtil siderne er gyldne
★ SWEET POTATO VAFFEL SANDWICH
Ingredienser (4 sandwich)
1 mellem stor sweet potato (ca. 200 g)
2 gulerødder (omkring 130 g.)
evt. lidt friske urter
2 æg
1 dl rugmel
1/2 tsk bagepulver
1 dl mælk
smør til stegning
Fyld: 100 g stegt kylling, 1/2 mozzarella, et par radiser og salat
- Skræl sweet potato og gulerødder og skær dem i mindre stykker
- Kog sweet potato og gulerødder møre (ca. 10 min. i en gryde med en smule vand). Vandet skal hældes fra når de er kogt færdige, hvorefter de skal køle en anelse
- Hak evt. lidt friske urter (rosmarin, persille, purløg eller basilikum)
- Put æg, rugmel, bagepulver, mælk, sweet potato, gulerødder og urter i en skål, hvor det skal blendes til en fin ensartet masse
- Varm vaffeljernet op og fordel lidt smør på fladerne
- Put en klat dej på pladerne og lad dem blive godt gylde på begge sider
- Saml’ sandwich’ne med ønsket fyld og skær dem i trekanter inden servering
No Kommentarer