CHOKOLADE KARAMELLER –
Snacks, Søde sager

CHOKOLADE KARAMELLER

Når jeg kommer hjem fra uni, og ikke helt ved hvad jeg skal lave (selvom jeg altid kan finde noget at læse), går jeg ofte i køkkenet. I sidste uge blev disse chokolade karameller lavet, og det tager ikke mere end 10 min. at mikse blandingen sammen. Karamellerne er meget nemme at lave og kræver ingen sukker termometer – der er simpelthen ikke noget der kan gå galt ved dem. Det eneste der skal ske er, at kondenseret mælk, smør, hakket chokolade og salt skal blandes i en gryde, når chokoladen er smeltet hældes massen i en form, og der skal den blive indtil den er nogenlunde stivnet. Lyder det ikke næsten for nemt til at være sandt!? :-) Jeg synes de var lækre og man kan jo altid tilføje andre smage. Fx lakrids eller kaffe – er sikker på begge varianter er super gode og skal prøve at lave dem inden for den nærmeste tid, lige nu står der nemlig kondenseret mælk i mit køleskab, som venter på at blive brugt ;-).

 

Ingredienser (giver ca 16 stk.):

130 gram kondenseret mælk (ca. 1/3 dåse kondenseret mælk)
10 gram smør
50 gram hakket hvid chokolade
100 gram hakket mørk chokolade
1 knps salt

Til pynt: Lidt havsalt og hakkede hasselnødder

  1. Smelt smør og hakket chokolade i en gryde med smør, kondenseret mælk og salt, ved svag varme. Rør rundt i gryden indtil chokoladen er smeltet
  2. Hæld karamelmassen i en form med bagepapir (jeg brugte en lille foliebakke)
  3. Pynt med havsalt (ikke for meget!) og hasselnødder
  4. Lad massen køle lidt af inden den sættes i køleskabet
  5. Skær massen ud i ønskede bidder når den er tyknet
  6. Karamellerne kan opbevares i køleskabet eller fryseren, i en beholder, alt efter hvordan man ønsker konsistensen
tidligere indlæg næste indlæg

11 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 20 september, 2012 at 09:12

    Mums, de ser super gode, store og dejlige ud! Og sikke en nem opskrift, det er da lige før, at jeg kaste dem sammen samtidigt med aftensmaden :-) tak for opskrift og ha en dejlig dag

    • Reply Laura og Christine 21 september, 2012 at 08:04

      Ja de er nemlig vildt nemme! Håber du fik mikset dem sammen :-)! Hav en rigtig god weekend!

  • Reply Kristine (CookieCrumble) 20 september, 2012 at 09:21

    Wooooow hvor ser de lækre (og nemme) ud! PIS! Jeg har fri idag, og fridag + nemme karameller = usund køkketid !!! :) DILEMMA!!!

  • Reply Pixels og Poesi 20 september, 2012 at 11:24

    Det er simpelthen ondt når jeg nu går og har de vildeste chokolade cravings! :D

  • Reply Anonymous 20 september, 2012 at 16:57

    Det er som om at I altid lige ved, hvad jeg skal bruge af opskrifter! Skal til middag hos en veninde her i weekenden og nu da jeg har set dette kunne det da være man skulle prøve at lave dem som en værtinde-gave:)
    Tak for en super blog!

    • Reply Laura og Christine 21 september, 2012 at 08:07

      Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Du kan jo nemt pakke dem lidt finere ind ved at pakke karamellerne ind i bagepapir og evt lægge dem i et billig glas eller en billig krukke fra søstrene grene og så cellofan omkring :-)!
      Hav en dejlig weekend!

  • Reply Anonymous 21 september, 2012 at 10:44

    Hvor ser de lækre ud! Kan man købe kondenseret mælk i almindelige supermarkeder?

    • Reply Laura og Christine 21 september, 2012 at 10:58

      Mange tak! Jep, ved man kan få kondenseret mælk i Kvickly og Føtex ;-)!

    Skriv en kommentar