COLESLAW OG SPIDSKÅLS TZATZIKI MED HONNING –
Tilbehør, Vegetar

COLESLAW OG SPIDSKÅLS TZATZIKI MED HONNING

I køleskabet lå der et helt spidskål, der ventede på at blive brugt. Det er ikke så tit jeg bruger spidskål – tror faktisk kun det er til forårsruller jeg før har prøvet det. Jeg kom dog i tanke om, at min mor et par gange har serveret en rigtig lækker coleslaw – og det var selvfølgelig hvad spidskålen skulle bruges til. Coleslaw er meget meget nemt at lave og kan faktisk bruges som tilbehør til langt de fleste retter – fisk, kød eller fjerkræ. Denne coleslaw blev lavet ud fra hvad der lige var i køleskabet og det blev til creme fraiche, hellmanns mayo og sennep – den var lækker og man kunne fornemme styrken fra senneppen. Spidskåls tzatzikien, som udover spidskål indholdte løg, hvidløg, yoghurt og honning, blev serveret da jeg var hjemme og spise i går aftes – opskriften kom fra skagenfood. Egentlig minder coleslaw og spidskåls tzatziki lidt om hinanden – men jeg synes alligevel i skulle have begge opskrifter – så kan i selv bestemme hvad i har lyst til at lave ;-)!

 

Ingredienser:

Coleslaw:
1 spidskål
2 spsk salt
3 spsk creme fraiche
1 tsk sennep
1 fed hvidløg
salt og peber

  1. Skær spidskål i strimler af ønsket størrelse. Kom strimlerne i en skål med 2 spsk salt og vend dem godt rundt. Lad dette stå i 1-2 timer (eller længere)
  2. Skyl strimlerne godt og tør dem evt. i en salatslynge
  3. Kom spidskål i en skål og tilsæt creme fraiche, mayo, sennep og hvidløg – bland godt rundt
  4. Smag til om der mangler salt eller peber

 

Spidskålstzatziki:
1 spidskål
1 løg
1-2 fed hvidløg
2 dl drænet yoghurt (2 % græsk yoghurt)
1-2 spsk flydende honning
salt og peber
  1. Start med at dræn yoghurten – dette gøres fx ved at bruge et glas, et kaffefilter og en elastik. Kom de 2 dl yoghurt ned i kaffefilteret og derefter op i et glas. Kom elastikken omkring filteret og glasset, så væske fra yoghurten kan løbe fra
  2. Skær spiskål i strimler, alt efter hvor grov man ønsker den, kan de snittes fint eller groft
  3. Skær løg i mindre stykker og hak hvidløg fint
  4. I en skål røres yoghurt, honning og hvidløg sammen – smag til med salt og peber
  5. Tilsæt spidskål og bland det hele godt sammen (kan gøres med fingrene)
tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 8 juli, 2012 at 10:14

    Det er simpelthen så lækkert det der! Jeg elsker bare spidskål og især snittet som salat! Bruger også goma og Sesamdressing ligesom Vibstjert gør, uhm det er også dejligt! Ha en super sunny sunday og tak for opskriften:-)

    • Reply Laura og Christine 8 juli, 2012 at 21:05

      Det lyder meget spændende med sesamdressing – men hvad er goma? Hehe

  • Reply Anonymous 8 juli, 2012 at 10:16

    Mums, hvor ser begge ting bare rigtig gode ude! :)

  • Reply Marian N. Larsen 8 juli, 2012 at 10:29

    Nøj hvor lækkert. Jeg elsker faktisk spidskål, men det er alt for sjældent jeg får det købt og brugt. Min favoritsalat bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer for den er så nem og toplækker, f.eks. til fisk:

    http://braendstof.blogspot.dk/2012/03/spidskalssalat-med-dild-ristede.html

    • Reply Laura og Christine 8 juli, 2012 at 21:06

      Hvor sin din salat også bare vildt lækker ud – den skal helt sikkert laves næste gang der er spidskål i huset :)!

  • Reply Cathrine Curting 8 juli, 2012 at 10:34

    Det ser godt ud :) Spidskål er faktisk ikke så tosset hvis bare det bliver brugt rigtigt ;)

    • Reply Laura og Christine 8 juli, 2012 at 21:07

      Hehe nej, det har du nemlig ret i ;) Det gælder bare lige om at finde de rigtige opskrifter! :)

    Skriv en kommentar