brownie-karamelbarer

BROWNIE KARAMELBARER

En lækker blanding af karamel og brownie
3 fra 4 stemmer
Udskriv Pin
Ret: Dessert, Søde Sager
Antal: 20 stk

Ingredienser

Brownie bund

  • 110 g smør
  • 4 spsk Nescafé kaffe eller anden stærk kaffe (kan undlades)
  • 120 g mørk chokolade
  • 200 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 tsk salt
  • 2 æg
  • 60 g hvedemel

Karamelfyld

  • 125 g smør
  • 90 g brun farin
  • 1 ds kondenseret mælk 397 g

Chokolade til toppen

  • 200 g mørk chokolade
  • 1 spsk olie uden smag
  • flagesalt

Sådan gør du

Brownie bund

  • Put smøren i en gryde sammen med kaffe og lad smøren smelte ved svag varme på komfuret
  • Tilsæt chokoladen når smørret er helt smeltet, tag det af varmen og lad chokoladen smelte helt
  • Put sukker, brun farin, vaniljesukker og salt i en skål
  • Tilsæt den smeltede smør og chokolade og bland det godt
  • Slå de to æg ud i blandingen og sørg for at de er godt rørt ud
  • Tilsæt mel og fordel dejen i en form (ca. 20 x 30) med bagepapir
  • Bag brownien i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 25 min. (vejledende tid). Tjek at massen er fast inden den tages ud af ovnen. Lav i mens karamelfyldet - det kan være at bunden er færdig før karamellen, men det gør ikke noget at den står lidt ude

Karamelfyld

  • Smelt smørret med den brune farin ved lav varme
  • Når det begynder at boble tilsættes den kondenserede mælk
  • Rør konstant i karamellen de næste 5-10 min (ved middelvarme), herefter skulle karamellen gerne begynde at boble og tykne og den tages af varmen. Massen skal være blevet tykkere og have en brun gylden farve.
  • Hæld den varme karamel over den bagte brownie bund og bag kagen videre ved 180 grader (alm. ovn) i 12 min. Toppen skal være med gyldne bobler.
  • Lad kagen afkøle i køleskabet ind til karamellen har sat sig

Chokolade til toppen

  • Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt olien, når alt er smeltet
  • Hæld den smeltede chokolade over den afkølede kage (drys evt. med frysetørret hindbær eller nødder) og lad den igen afkøle (det er bedst at lave den dagen inden).
  • Skær' den afkølede kage i passende bidder