VINTER JUICE –
Drikke, Morgenmad

VINTER JUICE

Jeg ved godt at det ikke er helt vinter endnu. Men når man kommer fra Sydney med dejlig varmt vejr og til lille kolde DK – kan man godt synes det er ved at blive vinter. Jeg er vild med hjemmelavede juice og ville prøve at lave en lidt mere ‘vinter-venlig’ en af slagsen. Det blev til denne, hvor jeg tilslut har smagt den til med lidt kanel. I juicen kom jeg også æbler, gulerødder, appelsiner, citron og rødbeder, som giver den flotte røde farve. Det lyder lidt underligt med kanel, men det er faktisk smadder lækkert i juicen med en lille eftersmag af kanel. Er sikker på den kun bliver bedre op til jul, hvor lugten og smagen af kanel virkelig kan få mig i julestemning :-)! Jeg har netop nydt et glas til morgenmad – dejlig måde at starte dagen på. Nu går turen snart mod københavn og over til min dejlige familie! I aften skal min kæreste og jeg nemlig til Tina Dickow koncert og glæder mig meget.

 

Ingredienser (giver en stor portion)

5 mindre æbler
6 gulerødder
3 mellemstore rødbeder
2 appelsiner
1 citron
1 1/2 tsk kanel
  1. Kør æbler gulerødder, rødbeder, appelsiner og citron gennem juice maskinen
  2. Rør godt rundt i massen og tilsæt kanel – tilsæt evt lidt ad gangen og stop når man lige kan fornemme kanelen og smagen er god
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Maria Vanløseblues 2 november, 2012 at 11:59

    Mmm – jeg syntes ihvertfald at det med kanelen lyder vildt tiltalende :-) Jeg elsker kanel!
    Jeg vil bestemt prøve at tilsætte lidt kanel i den næste saft jeg laver :-)

    Tak for tippet

    God weekend

    • Reply Laura og Christine 3 november, 2012 at 18:44

      Det lyder super godt, lad mig endelig vide hvad du synes om det i juicen :-)!
      Også god weekend til dig!

  • Reply Marian N. Larsen 2 november, 2012 at 14:52

    nøj det ser sundt ud. Jeg har desværre ingen juicemaskine selv da jeg antager den er stor og bøvlet at gøre rent?

    • Reply Laura og Christine 3 november, 2012 at 18:47

      Du har lidt ret, Marian. Men ift hvor godt hjemmelavet juice smager synes jeg faktisk ikke vores er så slem at gøre rent – vi har en fra philips. Det eneste der kan være bøvlet er de skarpe små knive. ;-)

    Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar