TÆRTER MED SOMMERBÆR –
Desserter, Søde sager, Tærter

TÆRTER MED SOMMERBÆR

I torsdag, da Laura fik sommerferie og vejret var rigtig godt, besluttede vi os får at lave disse små tærter med en sommerbær. De passede perfekt til vejret og vi spise dem til dessert! Opskriften på bunden er tyvstjålet fra de søde piger – Plat du jour, dog med få ændringer! Cremen er hjemmelavet og bestod af mascarpone, creme fraiche, limesaft, vaniljekorn og lidt sukker. Under cremen kom der et lille lag af smeltet chokolade og nougat – dette vidste vi smagte godt sammen fra crunchy chokolade. Tærterne blev rigtig gode, og smagte meget af sommer! Bærerene gør det rigtig godt og kan selvfølgelig varieres alt efter hvad man bedst kan lide, vi brugte jordbær, blåbær og hindbær. Dagen i dag skal ikke gå med det store, Laura var i byen i går og skal pleje hovedet og i aften har Christines kæreste lovet at lave aftensmad – lækkert! Det kan være vi prøver at finde et bål efter aftensmad- nogen der ved om der er nogle stedet i Århus hvor der laves bål?! Rigtig god Sankt Hans aften til jer! :-)

 

Ingredienser (giver 1 stor tærte (+ 2 små))
Til bunden:
250 gram hvedemel
50 gram sukker
75 gram smør
1 æg
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
120 gram mandler

  1. Blend mandlerne så fint som muligt
  2. Kom alle ingredienser op i en skål og rør det hele rigtig godt sammen. Dette kan evt. gøres på en røremaskine, eller også kan man bruge hænderne.
  3. Kom dejen op i en smurt form og pres den ud med hænderne
  4. Bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min
  5. Der er nok dej til en stor og 2 små tærter, men man kan også sagtens bare bruge alt dejen til en stor tærte

Til toppen:
250 gram mascarpone
1 dl creme fraiche
saft fra 1/2 lime
1 1/2 spsk sukker
vaniljekorn fra én vaniljestang

60 gram nougat
60 gram chokolade

Pynt: Hindbær, blåbær, jordbær og mynteblade

  1. Smelt nougat og chokolade sammen over vandbad. Hæld dette udover kagen når den er kølet af og stil kagen på køl
  2. Bland mascarpone, creme fraiche, lime saft og sukker sammen i en skål. Kom dette overkagen når chokolade massen er stivnet nogenlunde
  3. Pynt med bær og mynteblade og server
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 23 juni, 2012 at 14:23

    Åh mand de ser gode ud. Genialt m nougat i, åh de tærter kalder da bare på sommerens bær. Ha en super dejlig Sankt Hans aften og weekend.

    • Reply Laura og Christine 24 juni, 2012 at 08:44

      Ja, nemlig – de var så lækre med bær! Vi håber du havde en god Sankt Hans aften :-)

  • Reply Anonymous 23 juni, 2012 at 17:32

    Hvor er de fine :)

  • Reply Natascha Coester 23 juni, 2012 at 18:13

    Giv mig giv mig, den ser sååååååå lækker ud, mums :)

    • Reply Laura og Christine 24 juni, 2012 at 08:45

      Hehe, de var også lækre – og faktisk slet ikke særlig svære at lave ;-)! God søndag!

  • Reply louiogbearnaisen 23 juni, 2012 at 19:11

    Kommer I ikke lige forbi med sådan en sag :)
    De ser super gode ud!

    Mange hilsner

    Louise

    • Reply Laura og Christine 24 juni, 2012 at 08:46

      Vi kan bytte for et stykke lakrids brownie :-)!? Ej disse er desværre væk nu, hehe.
      Hav en rigtig god søndag :-)

  • Reply Anne au Chocolat 23 juni, 2012 at 22:16

    Uhm sådan en tærte kunne jeg godt spise lige nu! :)

    • Reply Laura og Christine 24 juni, 2012 at 08:47

      Kunne også godt spise en nu – men de er væk :-)
      Rigtig god søndag til dig søde Anne!

  • Reply Louise. 23 juni, 2012 at 23:51

    det kunne være vildt fedt, hvis i tog billeder mens i lavede maden. sådan lidt step by step agtigt! :-)

    • Reply Laura og Christine 24 juni, 2012 at 08:47

      Hej Louise – tak fordi du skriver det, det skal vi nok huske på næste gang vi laver noget! :-) God søndag til dig!

    Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar