PIE MED CREMET FYLD AF KYLLING OG ASPARGES –
Kylling, Tærter

PIE MED CREMET FYLD AF KYLLING OG ASPARGES

Vi elsker tærter, nok mest fordi man bare kan putte alt i hvad man elsker og samme tid få brugt de rester man har i køleskabet. Af denne grund kan man også lidt kalde denne her tærte med kylling og asparges en “reste-tærte” da vi havde kylling, lidt svampe og asparges, der skulle bruges. Det cremede fyld består, udover grøntsagerne, af bouillon, krydderrier og lidt mel (til at jævne). Vi har prøvet en ny tærtedej, der indeholder smør, creme fraiche og mel – smør gør den altså lidt mere sprød. Hvis ikke man ønsker at bruge smør har vi her en tærte uden, hvilket overhovedet heller ikke er dårligt. Dejen er en stor portion, da meningen er, at man ligger et lille låg ovenpå – så det er jo faktisk en ‘pie’. Vi håber i får en dejlig lørdag, vi skal bruge den på arbejde på Skovmøllen :-)

 

Ingredienser (1 tærte.)

Tærtedej
1,5 dl creme fraiche
100 gram smør
100 gram sigtemel
150 gram hvedemel
1 tsk salt

 

  1. Smuldr smør i mel (begge typer)
  2. Tilsæt salt og rør rundt
  3. Kom creme fraiche i lidt ad gange og lad dejen samle sig til en fast klump
  4. Pak dejen ind i vita wrap og kom den i køleskabet i 1/2-1 time

 

Fyld

350 g kylling
200 ml hønsebouillon
8-10 kogte asparges
Tandoori krydderi
4-5 svampe
1 løg
2 fed hvidløg
3 spsk mel

 

  1. Start med at steg kyllingen i lidt olie på panden – kom tandoori krydderi over alt efter smag – tak kyllingen af når den er færdig
  2. Kom hakket løg og hakket hvidløg på panden
  3. Tilsæt svampe og lad dem afgive vand
  4. Kom mel på panden og rør det hele godt rundt. Tilsæt bouillon og lad det hele koge op til massen bliver tyk – lad den køle af inden asparges stykker og kylling kommes i
  5. Tag tærtedejen ud af køleskabet og del den i to-  rul dem ud til en tykkelse på ca. 0,5 cm. Låget behøver ikke være ligeså stort som bunden
  6. Kom bunden i en smurt form, kom derefter fyldet i og læg toppen over
  7. Bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 40 min (toppen skal være gylden)

 

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Marian 17 marts, 2013 at 10:43

    Jeg er også fan af tærter, men laver det yderst sjældent. Denne version ser toplækker ud – måske jeg skal gi det en chance!

    • Reply Twin Food 17 marts, 2013 at 13:38

      Vi synes bestemt du skal give den en chance, Marian ;-) den er top lækker!!
      Rigtig god søndag :-)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar