SWEET POTATO VAFFEL SANDWICH –
Frokost, Kylling, Pandekager

SWEET POTATO VAFFEL SANDWICH

svaffel2

Vi er gået lidt i “vaffel-mode” og har her lavet en lækker, lidt anderledes sandwich med fyld af kylling, salat, radiser og mozzarella ost. Det skal lige siges at vaflerne selvfølgelig også kan laves som tykke pandekager, så kan man bare kalde det en pandekage sandwich i stedet for ;-)! Vaflerne er lavet på sød kartoffel, gulerod, æg, urter og lidt mel – en masse mættende ingredienser! Fyldet kan man selvfølgelig ændre efter ens yndlings, vi vil mene at det meste kan fungere til den søde kartoffel og gulerod fra vaflerne! Lav vaflerne og læg dem sammen to og to og halvér dem herefter fra hjørne til hjørne. De behøver ikke nødvendigvis at spises lune og kan derfor sagtens laves og medbringes på madpakken – total luksus madpakke :-)

 

Ingredienser (4 sandwich)

1 mellem stor sweet potato (ca. 200 g)

2 gulerødder (omkring 130 g.)

evt. lidt friske urter

2 æg

1 dl rugmel

1/2 tsk bagepulver

1 dl mælk

smør til stegning

 

Fyld: 100 g stegt kylling, 1/2 mozzarella, et par radiser og salat

  1. Skræl sweet potato og gulerødder og skær dem i mindre stykker
  2. Kog sweet potato og gulerødder møre (ca. 10 min. i en gryde med en smule vand). Vandet skal hældes fra når de er kogt færdige, hvorefter de skal køle en anelse
  3. Hak evt. lidt friske urter (rosmarin, persille, purløg eller basilikum)
  4. Put æg, rugmel, bagepulver, mælk, sweet potato, gulerødder og urter i en skål, hvor det skal blendes til en fin ensartet masse
  5. Varm vaffeljernet op og fordel lidt smør på fladerne
  6. Put en klat dej på pladerne og lad dem blive godt gylde på begge sider
  7. Saml’ sandwich’ne med ønsket fyld og skær dem i trekanter inden servering

svaffel1

svaffel3

 

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Lene 2 februar, 2015 at 12:01

    Wauw! Genial måde at bruge vaffeljernet på! Jeg fik et i julegave, som jeg flittigt bruger. Tak for inspirationen. :)

    • Reply Twin Food 3 februar, 2015 at 20:42

      Præcis, og velbekomme, god fornøjelse med det ;)

  • Reply Line 2 februar, 2015 at 23:00

    Hej!

    Det ser rigtig lækkert ud! Hvilke vaffeljern bruger i?

    Hilsen Line

    • Reply Twin Food 3 februar, 2015 at 20:42

      Vi har sådan en smart 3-i-1 sandwichrister fra OBH Nordica :)

  • Reply Simone 7 februar, 2015 at 12:16

    Jeg skal lige høre, det vaffeljern i bruger med udskiftelige plader? Er det vaffel, toast og panini jern? :)

    • Reply Twin Food 8 februar, 2015 at 15:01

      Jep, det er det :-)

  • Reply Marianne 25 marts, 2016 at 13:49

    De er simpelthen så lækre, de vafler. De er på menuen i aften, og jeg glæder mig :D

    • Reply Twin Food 3 april, 2016 at 19:50

      Vi håber at de blev et hit!

    Skriv et svar til Lene Slet kommentar