SVINEKOTELETTER I FAD MED SENNEP OG SQUASH –
Hovedretter, Kød, Nemme hverdags retter

SVINEKOTELETTER I FAD MED SENNEP OG SQUASH

I torsdags, da det jo var Valentins Dag, fik Laura og hendes kæreste disse svinekoteletter i fad. Inspirationen til retten kom fra en af vores barndomsveninders kogebog og der blev med det samme taget et billede – vi fik desværre ikke navnet på kogebogen skrevet ned. Retten er virkelig let af lave og det meste af tiden passer den sig selv i ovnen. Vi havde lavet rigeligt, så der var også til aftensmad dagen efter :-). Vi har aldrig spist mange koteletter, men denne ret er blevet en sikker vinder herhjemme! Hvis man ikke er særlig vild med sennep, kan man selvfølgelig lade være med at tilsætte det – vi synes den giv en smadder god smag til retten. Udover squash, kunne man også sagtens tilsætte aubergine og/eller svampe. Til retten fik vi rodfrugte pandekager med spinat/svampe fuld og en traditionel tomat/mozzarella salat. Vi håber i allesammen får en skøn søndag, med masser af hygge! 

Ingredienser (4 stk.):
4 svinekoteletter
1 squash
1 løg
2 fed hvidløg
250 mL madlavningsfløde
ca. 4 spsk sennep (hvis man ikke er så glad for sennep er dette måske i overkanten)
1/3 hønsebouillon terning opløst i 1 dl kogende vand
Et par kviste rosmarin
Salt og peber

 

  1. Hak løg og hvidløg og skær squash i skiver
  2. Krydr svinekoteletterne med salt og peber og brun dem af på en pande i lidt olie
  3. Tag koteletterne af og hold dem nogenlunde varme med et stykke sølvpapir over
  4. Kom løg og hvidløg på samme pande som koteletterne og svits dem godt
  5. Tilsæt også squash og rod rundt i det hele i et par minutter
  6. Tilsæt madlavningsfløde, vand med bouillon og 1-2 spsk sennep – lad det hele koge op
  7. Smag til med salt, peber og sennep (husk at koteletterne også får sennep på sig!) og hæld saucen i et ovnfast fad
  8. Kom lidt sennep (1/2-1 spsk) på oversiden af koteletterne og læg dem i fadet oven på saucen
  9. Fordel lidt rosmarin kviste i fadet og bag dem ved 180 grader i ca. 15 min (tjek at de har fået nok)

 

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Rikke 18 februar, 2013 at 10:15

    Det er sjovt, jeg har heller aldrig været speciel vild med koteletter- men de her ser rigtig gode ud og skal da prøves! :)

    • Reply Twin Food 19 februar, 2013 at 10:16

      Vi synes helt sikkert du skal prøve dem – vi blev meget positivt overrasket :-)!

  • Reply Ann 19 februar, 2013 at 09:52

    Svinekoteletterne er afprøvet og godkendt – de er et hit og kommer helt sikkert på listen over mad, der skal laves igen og igen :)

    • Reply Twin Food 19 februar, 2013 at 10:17

      Det lyder bare godt, Ann! Vi er glade for at du kunne lide dem :-) Herhjemme er de også kommet på den liste ;)

    Skriv et svar til Rikke Slet kommentar