SVAMPET CHOKOLADEKAGE MED MOCCACREME OG MACARONS –
Brunch, Desserter, Højtider, Søde sager

SVAMPET CHOKOLADEKAGE MED MOCCACREME OG MACARONS

amok3

3. advent er blevet rundet og snart er der kun en uge til jul – det er helt vildt som tiden flyver og ofte går december meget hurtigere end alle årets andre måneder med masser af julehygge – og vi elsker det!! 1. advent blev holdt i sommerhus, hvor vi på en eller anden måde altid finder på fantastiske undskyldninger for at lave lidt lækre sager – og sjovt nok er der aldrig nogen som klager over det ;-)! Den lækre sag vi lavede til 1. advent, er denne her skønne svampede chokoladekage med et twist af kaffe og knas fra nogle fine macarons. Moccacremen på toppen er lavet på mascarpone, flødeskum samt kaffe, der sammen med chokoladekagen og macarons’ne, var en perfekt advents-hygge-kage og som alle var vilde med! For at gøre kagen ekstra hyggelig og julet lavede vi små macarons figurer, der egentlig skulle ligne snemænd, men det var lidt svært nu når det var chokolade-macarons, så lad os kalde dem chokolade-snemænd ;-)!

 

Vi har fået lidt hjælp fra AMO, hvor vi har brugt deres chokolade tærte og ligeledes deres chokolade macarons. Blandt andet for at vise Jer, at det altså ikke er det store det kræver, når der skal diskes op med en lækker kage til en god omgang hygge.  Kageblandingerne kan nemt videre fortolkes og krydres med lidt ekstra smag for at skabe lige præcis den kage man elsker uden at skulle lave “basis-dejen” selv. Vi har her valgt kaffe og det kan selvfølgelig godt udskiftes, vi har bare altid været meget glad for chokolade-kaffe kombinationen. Det er, udover at man får sin yndlings kage, også en meget nem løsning og en løsning, der klart kan anbefales at afprøve, hvis ikke man har oceaner af tid i hverdagen. AMO har også macarons med jordbærsmag, så hvis man ønsker nogle søde lyserøde mænd, kan man også afprøve den pakke ;-)!

Ingredienser (20 cm x 20 cm)

Chokoladetærte

1 pakke Amo Chokoladetærte blanding

  1. Kom pakken i en skål og tilsæt 1.5 dl vand og 0.5 dl olie
  2. Rør det hele sammen til en dej
  3. Kom dejen i en kageform (20 x 20 cm) beklædt med bagepapir
  4. Bag kagen i ca. 25 min i ovnen (afhænger af fadets størrelse, så tjek undervejs)
  5. Lad kagen køle ned evt. i køleskabet eller udenfor i kulden
  6. Når kagen er kølet ned halveres den og chokolade cremen fra pakken laves og fordeles imellem de to lag
  7. Smør moccacremen (se opskrift nedenfor) på toppen, og evt. imellem lagene, og pynt med de fine macarons (se nedenfor)

 

Moccacreme

250 gram mascarpone

1 vaniljestang

1.5 dl fløde

ca. 30 gram sukker

1/2 dl kaffe (opløs ca. 2 spsk instant kaffe i 1/2 dl vand)

  1. Bland mascarpone sammen med vaniljestang og sukker
  2. Pisk fløde stiv i en skål for sig og vend den derefter i mascarpone cremen
  3. Tilsæt kaffe lidt ad gangen og smag til om der mangler mere sukker

 

Macarons

1 pakke Amo Chokolade Macarons

1 spsk kaffe (opløs ca. 1 tsk instant kaffe i 1 spsk vand)

  1. Kom posen til macarons i en skål og kog ca. 1 dl vand op til 50 grader
  2. Kom vandet i skålen lidt ad gangen og vend dejen godt rundt
  3. Tilsæt vand indtil dejen falder af skeen når man holder den nedad (brug ca. 3/4 dl vand)
  4. Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt macarons ud på en bageplade med bagepapir (lav dem ca. samme størrelse, så de passer sammen to og to når de er bagt). For at lave snemænd, skal man blot lave to macarons så de hænger sammen
  5. Bank pladen med macarons et par gange ned i bordet, så luftbobler forsvinder
  6. Lad macarons tørre i 30-60 minutter og bag dem derefter i ovnen ved 150 gram i 10-15 min (afhænger af størrelse)
  7. Lav smørcremen ved at komme indholdets pose i en skål og tilsæt 1 spsk kaffe sammen med 50 gram blød smør – bland det godt til en ensartet masse
  8. Kom creme på de afkølede macarons og sæt dem sammen to og to

amok2

amok4

amok1

Indlægget er lavet i samarbejde med Amo. Meninger, opskrifter og billeder er vores egne.

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Anne-Marie 15 december, 2014 at 11:20

    Det ser vildt lækkert ud.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Reply Twin Food 15 december, 2014 at 19:47

      Tusind tak :)
      God aften!!

  • Reply Jeppe 15 december, 2014 at 19:40

    Er indlægget sponsoreret af AMO? Jeg læser med på en anden madblog, hvor AMO for nyligt har sponsoreret færdigpakker til netop Macarons.

    Ikke at der er noget galt i det, men hvis det er tilfældet bør det måske fremgå af indlægget… :-)

    • Reply Twin Food 15 december, 2014 at 19:48

      Du har helt ret, det er sponsoreret af AMO og det har bestemt ikke været meningen ikke at skrive det, den smuttede desværre, det er dog kommet på nu :-) Så tak fordi du gjorde os opmærksom på det!
      Rigtig god aften!

  • Reply Amalie 15 december, 2014 at 21:09

    Ser vildt lækre ud!

    • Reply Twin Food 16 december, 2014 at 11:11

      Den var så lækker ;)!

    Skriv et svar til Jeppe Slet kommentar