SUNDE DADELKUGLER –
Snacks, Søde sager

SUNDE DADELKUGLER

Da vi stadig boede hjemme, lavede vores mor disse dadelkugler engang imellem. Første gang hun lavede dem, turde vi næsten ikke at smage, fordi vi synes, at det lød som en meget underlig blanding af ingredienser. Vi tog helt fejl! Når man har spist den første, bliver man total afhængig og kan næsten ikke stoppe med at spise dem.  De et super godt alternativ til alt det usunde man i stedet kunne putte i munden. Opbevar dem i køleskabet, der holder de sig bedst. Der findes forskellige varianter af kuglerne, men vi har valgt at lave de samme, som vores mor lavede :-). Opskriften består af dadler – selvfølgelig, cashewnødder, citron, vaniljepulver, kanel og kokosolie. Udover at de smager godt, er de også fantastisk nemme at lave – så det er bare med at komme igang! ;-) De ville iøvrigt også være et godt alternativ til konfekt, evt. dyppet i chokolade. Vi valgte at rulle dem i en blanding af kokosmel og blendede ristede hasselnødder.

 

Ingredienser til dadelkugler (10-15)

100 gram cashewnødder
200 gram dadler
skal og saft fra 1/2 citron
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 tsk kanel
3 spsk kokosolie

Blend nødder, dadler, skal og saft fra en citron, vaniljepulver og kanel sammen i en blender i et par minutter. Her skulle det gerne have konsistens som en grov masse til frugtpålæg. Tilsæt kokosolien og lad blenderen køre igen. Stop først når massen er glat, det vil tage et par minutter.

Tril til kugler og rul dem evt. i lidt kakao, kokos eller flormelis for at få dem lidt sødere. Her valgte vi at trille vores i kokosmel blandet med blendede ristede hasselnødder, det var super lækkert!

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Michelle-Marie 29 marts, 2012 at 14:12

    Så for dne da, jeg blev da lige sulten af at rulle ned over første side her på bloggen. nam nam. Tror da lige jeg melder mig til som fastlæser :D

    Mvh. Michelle-Marie
    http://www.asinmichelle-marie.dk/

    • Reply Laura og Christine 29 marts, 2012 at 22:29

      Det er vi glade for at høre! Vi vil tjekke din blog ud med det samme ;-)

  • Reply Stinna 9 december, 2012 at 12:36

    Nøj de ser gode ud! :-)

  • Reply PÅSKE HOS TWINFOOD | Twin Food 24 marts, 2013 at 10:27

    […] Dadelkugler […]

  • Reply SUNDERE COOKIE DOUGH | TWIN FOOD 13 juli, 2013 at 22:47

    […] i vores øjne :-)). De sundere cookie dough kugler er lavet på næsten samme måde som de kendte dadel kugler bare med lidt mørk chokolade i massen! Kulglerne er vendt i den lækre og meget nemme bananis, som […]

  • Skriv et svar til Stinna Slet kommentar