SPRØDE FORÅRSRULLER MED RØDKÅL OG FETA –
Tilbehør, Vegetar

SPRØDE FORÅRSRULLER MED RØDKÅL OG FETA

Vi elsker hjemmelavede forårsruller og har efterhånden prøvet lidt forskellige varianter både af den friske og sprøde type, med fyld af blandt andet tun, grøntsager samt de ny prøvede med banan og chokolade. Her kommer så en ny udgave med rødkål, svampe, gulerødder og feta. Fyldet blev lavet af hvad der lige var af rester i køleskabet, man kan altså sagtens bytte nogle af ingredienserne ud med hvad man gerne vil have brugt. Vi vil mene at alt der smager godt varmt også smager godt i en sprød rulle ;-) Hvis man mangler kød (som de fleste drenge nok gør), kan man snildt blande fyldet med oksekød, eller evt. spise rullerne som tilbehør til en god bøf! Det gode ved de hjemmelavede sprøde forårsruller er at man selv bestemmer hvor fedtede de skal være, vi er ikke så gode til friture, så vi steger vores i ovnen og vender dem halvvejs – så de bliver knasende på begge sider. Ved at pensle dem med lidt olie inden bliver de lidt sprødere.

 

Ingredienser (12 stk.)
12 stk. filodej
1/4 rødkål
200 gram svampe
4-6 gulerødder
ca. 150 gram feta
Rucola

 

  1. Skær gulerødder, rødkål og svampe i mindre stykker – rødkål og gulerødder skal skæres i tynde stave
  2. Steg svampene på en pande og kom gulerødder og rødkål på, når de er færdige
  3. Fordel lidt lidt rucola og derefter fyld på midten af et stykke filodej, kom tilslut til feta på toppen
  4. Pak den derefter sammen lige som der gøres her
  5. Bag dem i ovnen i ca. 20 min – vend dem halvvejs
  6. Servér med sød chilisauce og lidt ekstra rucola

Til dessert nød vi lidt forskellige påske æg fra Konnerup & Co, som vi havde været så heldige at få. Der var en masse forskellige lækre, med både mørk-, lys- og hvidchokolade som overtræk med fyld af ganache, karamel, trøffel eller marcipan. En skøn pakke som vi skal nyde resten af i påsken. Vores yndlings var de klassiske med ren rå marcipanfyld overtrukket med chokolade, som der er lidt billeder af nedenfor. Det store billede er taget med mobilen og er derfor ikke helt så god kvali som de andre ;-) Vi lavede en hurtig dessert med et par frosne bananer blendet med 1-2 spsk kakao og på toppen kom vi de lækre påskeæg i mindre stykker. Det smagte som noget man skulle tro var meget mere usundt, end det faktisk var!

Omtalt chokolade er sponsoreret af Konnerup & Co

 

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Anna 27 marts, 2013 at 16:59

    Hvor køber man filodej – eller laver i det selv? – ser så lækkert ud…

    • Reply Twin Food 27 marts, 2013 at 22:33

      Hej Anna!
      Tusind tak. Vi køber filodej i asiatiske supermarkeder, det ligger i fryseboksen og fås i forskellige størrelse :-)
      God påske!

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar