SPRØD KARTOFFELPIZZA MED MOZZARELLA –
Hovedretter, Pizza, Vegetar

SPRØD KARTOFFELPIZZA MED MOZZARELLA

I sidste uge havde vi brug for en nem og let aftensmad. Christine var halvsløj og vi orkede bare ikke rigtig det store. Vi havde lidt kartofler tilovers fra vores madklub middag, og ved at kigge lidt rundt i køkkenet, fandt vi ud af, at vi faktisk havde alt til disse kartoffelpizzaer! Det er en ny-prøvet pizzadej, som virkelig bliver god- helt sprød, men stadig luftig i det. Oven på pizzaerne kom vi først en blanding af olivenolie og chili/hvidløg pasta. Derefter kom de meget tyndt skåret kartoffel skiver på, som faktisk blev skåret på altanen i det gode vejr :). Inden pizzaerne kom i ovnen, blev der også puttet lidt porre på. Da pizzaerne var færdige kom der friskt mozzarella på toppen sammen med lidt rosmarin eller persille som pynt. Pizzaerne blev spist ude på vores altan i det helt pragtfulde vejr, vores første aftensmad ude på altanen i dette år! Desværre er vejret begyndt at blive lidt koldt igen her i Århus, men vi håber snart at det holder op, så vi kan spise på vores altan igen!

 

Ingredienser:
Dej (4 mellem pizzaer):
1 tsk salt
15 gram gær
150 gram grahamsmel
290 gram hvedemel
350 ml vand

Fyld:
1 pakke mozzarella kugler
1 dl olivenolie
4 tsk chili/hvidløg pasta
400 gram kartofler skåret i meget tynde skiver
1 porre skåret i skiver
lidt rosmarin og persille til pynt

  1. Bland mel, salt og gær i en skål
  2. Tilsæt vand og bland det hele godt sammen
  3. Det er meningen at dejen skal være klistret, som det kan ses på billedet – hvis den er for klistret tilsættes lidt mere mel.
  4. Stil dejen til hævnen med film over i min. 5 timer ved stuetemperatur.
  5. Dejen hældes ud på et meget bord med en del mel. Dejen vil nok flyde lidt ud, men bare sørg for at vend den rundt i melen, det er ikke meningen der skal æltes mere mel i dejen.
  6. Del dejen i 4 lige store dele
  7. Læg dej stykkerne på et stykke bagepapir hver og brug håndfladerne til at få dejen så tynd som muligt.
  8. Bland olie og chili/hvidløg pasta og kom dette på de 4 pizzaer.
  9. Kom de tyndt skårede kartoffel skiver oven på og derefter den skårede porre.
  10. Bag dem i ovnen ved. 220 grader i 10-12 min, eller indtil dejen er sprød og gylden.
  11. Kom mozzarella på toppen og pynt med rosmarin eller persille – skær pizzaen i stykker og smag den :-)
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply Johanne 6 maj, 2012 at 12:52

    Det lyder som noget for mig :-) mmhh

    http://www.johanneblog.dk

    • Reply Laura og Christine 6 maj, 2012 at 21:56

      He he, de smagte også super godt Johanne, tak for dine søde kommentarer til vores indlæg :-)

  • Reply Anonymous 6 maj, 2012 at 18:41

    Ej, det lyder lækkert! Det må prøves en dag.
    Stor ros til jeres fine blog. I er virkelige Inspirerende :)

    Mvh Stine

    • Reply Laura og Christine 6 maj, 2012 at 21:57

      Mange tak Stine, det er vi meget glade for at høre :)
      Vi synes helt sikkert at du skal prøve denne form for pizza!

  • Reply METTE DP 7 maj, 2012 at 06:07

    Hej piger,
    Vil bare lige sige, at jeg virkelig nyder at læse jeres blog. Masser af dejlig inspiration til madlavningen!!
    Mht. den her opskrift, bruger i rå eller kogte kartofler??
    Knus

    • Reply Laura og Christine 7 maj, 2012 at 08:00

      Hej Mette! Tusind tak for de søde ord :) Vi brugte rå kartofler og skar dem i meget tynde skiver!
      Kærligst Laura & Christine

  • Reply Michelle 8 maj, 2012 at 07:52

    Hvor gør I bare en brand godt stykke arbejde med denne blog! Er vild med jeres side på foodgawker: god oversigt, lækre lækre billeder og fantastiske opskrifter :)

    Til kartoffelpizza kan man også smække feta på.
    Det smager også superlækkert!

    • Reply Laura og Christine 8 maj, 2012 at 18:40

      Hvor er du sød Michelle, mange tak for det, det varmer meget! :)
      – Vi har fået et smut forbi din blog, sikke nogle flotte billeder du tager!

      Det lyder super lækkert med feta, mange tak for det fif ;)

    • Reply Michelle 8 maj, 2012 at 22:42

      Ihh, jamen selv tak! Faktisk er det ikke kun min blog – har den sammen med min tvillingesøster, så jeg kan ikke tage alt æren for billederne ;) Håber I kommer forbi igen en anden gang, hvis I har lyst :)

    • Reply Laura og Christine 9 maj, 2012 at 16:41

      Ej hvor sjovt! Vi følger jer på bloglovin' – så det gør vi helt sikkert :)

  • Reply Christiana 11 maj, 2012 at 22:49

    Din blog er virkelig cool, og at tynde pizza skorpe ser fantastisk ud!

    • Reply Laura og Christine 12 maj, 2012 at 08:25

      Tusind tak Christiana! Skorpen var helt vildt god.
      Rigtig god weekend til dig. :)

    Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar