SOMMERSALAT MED LINSER, BLÅBÆR, JORDBÆR OG FETA –
Kerner/bulgur, Salater, Tilbehør, Vegetar

SOMMERSALAT MED LINSER, BLÅBÆR, JORDBÆR OG FETA

linses3

Denne linsesalat blev lavet i mandags til en af de hyggelige madklubber. Vi synes det er en rigtig sommersalat, som får en ekstra god smag hvis den nydes på altanen/terrassen i solen – det var hvad vi gjorde. Vores altan er ikke vildt stor, men vi kunne lige presse 4 piger ud på den :-). Salaten består hovedsageligt at grønne linser og derudover jordbær, blåbær og feta. På toppen dryssede vi med hakket persille og en dressing af balsamico. Andre bær som fx hindbær og brombær, vil også sagtens kunne gå i salaten. Vi servede en omgang lasagne til, men vi er sikre på at et lækkert stykke grillet kød eller et par grillede pølser, vil være helt OK!

 

Ingredienser (4 personer):
3-4 dl grønne linser
100 gram feta
150 gram blåbær
200 gram jordbær
Lidt persille

Dressing: Balsamico

 

  1. Kog linserne efter pakkens anvisning og lad dem afkøle i køleskabet
  2. Skær feta og jordbær i mindre stykker
  3. Bland de afkølede linser, feta, jordbær, blåbær og drys med persille på toppen
  4. Brug evt. lidt balsamico som dressing

linses2

linses1

 

– Christine og Laura

tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply Anne 13 juni, 2013 at 07:43

    Mums, hvor ser det lækkert ud. Super god kombination med bærerne, osten og linserne. Det skal helt sikkert prøves. Er sikker på, at den mætte godt?!

    • Reply Twin Food 13 juni, 2013 at 12:13

      Hej Anne! Salaten faldt i virkelig god jord herhjemme til madklub – og ja – linserne er med til at salaten virkelig mætter :-)!

  • Reply Anne 13 juni, 2013 at 12:40

    Hold op hvor ser det godt ud :-) Jeg elsker brugen af bær i salater, det er så lækkert :-)

    // Anne

    • Reply Twin Food 14 juni, 2013 at 20:49

      Tusind tak Anne! Vi er også vilde med bær især jordbær :-)

  • Reply Stine Haarløv 15 juni, 2013 at 14:52

    Æv, hvordan kan det være den daglige opdatering udebliver?
    Savner mit daglige SKUD! :)

    • Reply Twin Food 16 juni, 2013 at 19:48

      Det er simpelthen fordi vi har haft så travlt med bachelor projekt, men vi prøver at komme efter det :-)!

  • Reply Stine Haarløv 22 juni, 2013 at 16:34

    Kære Twin Food.

    Neeeeej. Jeg kan ikke læse jeres side længere. Hver gang jeg går ind på https://www.twin-food.dk, går den tilbage til indlægget d.7 juni.
    Er domænet skiftet eller hvad søøøren er der galt?

    Kh. den cravende Stine

    • Reply Twin Food 22 juni, 2013 at 21:13

      Hej Stine!
      Det lyder virkelig mærkeligt og meget trælst! Domænet er ikke skiftet og skulle gerne virke, har du prøvet i en anden internet udbydder, chromw, safari, mozilla? Det er ikke noget vi har hørt om før og håber virkelig det løser sig :)!

      Knus

  • Reply Dinner to Beat the Heat | Tales from the Trenches 3 juli, 2013 at 17:22

    […] Summer Salad with Lentils, Blueberries, Strawberries and Feta – Recipe from Twin Food […]

  • Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar