SØD BANAN SNACK –
Desserter, Snacks, Søde sager

SØD BANAN SNACK

Da jeg var hjemme ved mine forældre i fredags, fik jeg lyst til at lave noget sjovt. Jeg viste ikke hvad det skulle være og gik og snusede i deres skuffer/skabe og køleskab, for at se om der var noget der kunne lokke. Der lå en banan i frugtskålen i vindueskarmen og så kom ideén. Jeg vidste egentlig ikke, om det var muligt at lave det, som jeg ville lave. Det er en slags indbagt banan i tyk pandekagedej. Først prøvede jeg med en normal pandekagedej, men det virkede ikke rigtig. Min mor foreslog at gøre dejen tykkere, og så blev det straks bedre! Når bananen er vendt i pandekagedejen, skal den hurtigt på panden, hvor man hurtigt skal vende den rundt – så bliver dejen nemlig nogenlunde jævnt fordelt omkring bananen. Da de var færdige dryssede jeg med lidt sukker og hakket chokolade. De blev helt OK og kan bruges som en lidt sundere snack/dessert. Jeg vil godt advare, at hvis man har et problem med ‘blød’ banan, skal man nok ikke prøve disse ;-)!

 

Ingredienser (giver 6 hapsere):

1 æg
1/2 dl mælk
35 gram mel
1/2 tsk sukker
1 banan

Til pynt: Lidt sukker og/eller hakket chokolade

  1. Pisk æg, mælk, mel og sukker sammen i en skål med et piskeris
  2. Skær en banan ud i 6 ca. lige store stykker
  3. Vend hvert stykke banan ned i dejen
  4. Kom lidt smør på en pande og kom bananen med dej på. Her skal man hurtigt vende bananen henover panden, sådan at dejen fordeles nogenlunde ligeligt. Hvis man ikke vender den hurtigt nok, ender alt dejen i den ene side
  5. Bliv ved med at vend bananen indtil den er blevet farvet på alle sider
  6. Læg de færdige bananer på et stykke køkkenrulle, der er på en tallerken, så bliver den overskydende smør trukket ud
  7. Drys lidt sukker og chokolade over den færdige banan snack
tidligere indlæg næste indlæg

11 Kommentarer

  • Reply TrineK 17 september, 2012 at 08:52

    I er altså så fremragende til at lave gode, iderige opskrifter ud af ingenting.

    Tak for rigtig god inspiration generelt.

    • Reply Laura og Christine 17 september, 2012 at 22:01

      Hvor er du sød Trine! Mange mange tak for de søde ord :-)!

  • Reply monsterscircus 17 september, 2012 at 09:07

    Uhm lækre små snacks!!! Jeg har prøvet en lignende dej men der friturestegte jeg dem. Uhm jeg tror jeres små fatastiske banan bidder vil smage fantastisk til is!!! Tusind tak for den fantastiske idé og ha en dejlig uge!

    • Reply Laura og Christine 17 september, 2012 at 22:02

      Hvis man frituresteger vil man helt sikkert nemmere få dejen fordelt jævnt omkring bidderne – synes bare ikke jeg er så fan af det, det er nok al' den olie ;-)! Heh. Ja is, sikke en god idé – der skal de nok også være gode til!
      Du må også have en skøn uge!

  • Reply Anonymous 17 september, 2012 at 17:08

    EJ hvor ser de bare vildt nuttede ud – dem må jeg helt sikkert prøve at lave!

  • Reply Ombre Hair Extensions 19 september, 2012 at 21:06

    This sounds so good!!

  • Reply natasa 20 september, 2012 at 02:11

    hehe bloed banana:)

  • Reply nana k 22 september, 2012 at 20:49

    Har lavet dem til aften med rugmel! Hvor er de fantastiske! Jeg er vildt med dem!! Sunde og søde og så fine!! De skal laves igen, selvom det er noget rigtigt pillearbejde.. Brændte fingrene ca 4 gange undervejs ;-b

    • Reply Laura og Christine 23 september, 2012 at 11:01

      Hej Nana! Det er jeg SÅ glad for at høre. God idé at tilsætte lidt rugmel, det vil jeg huske til næste gang jeg laver dem! Hehe ja, man skal passe på når de skal vendes så hurtigt! Hav en dejlig dag!

    Skriv et svar til natasa Slet kommentar