SCONES PÅ TRE FORSKELLIGE MÅDER –
Bagværk, Brød, Morgenmad, Snacks, Søde sager

SCONES PÅ TRE FORSKELLIGE MÅDER

Disse scones blev lavet da jeg i sidste weekend var i sommerhus med nogle skønne piger! Fredag var vejret lidt overskyet og vi brugte formiddagen indenfor. Tiden blev brugt i sofaen med mit Mad! blad, hvor jeg faldt over opskriften på disse scones. De andre piger var hurtige til at svare “Ja”, da jeg spurgte om det var OK hvis jeg lavede dem. Da vi var i sommerhus, var det ikke alle ingredienserne der lige var tilstede- så opskriften her er den jeg lavede. Fredag blev det til scones med og uden gojibær – egentlig ikke nogle bær jeg er specielt vilde med, men i de her scones kunne jeg sagtens spise dem! Om eftermiddagen var vejret klaret op og vi kunne sidde ude på terrasen og nyde scones’ne i solen – så hyggeligt! Lørdag ville min veninde, Simone, meget gerne prøve at lave scones’ne, men denne gang bare med chokolade! Er du vimmer de blev gode og så er de bare så nemme at lave! Der er ikke grænser for hvad man kan komme i og så kan man jo lidt selv bestemme om de skal være til den sunde eller usunde side ;)! Jeg håber i får en dejlig dag i det skønne vejr, jeg skal på arbejde – så kommer ikke til at kunne nyde det helt ligeså meget som jer :)

 

Ingredienser (giver 8-9 scones):

30 gram sukker

2 tsk vaniljepulver

1 tsk bagepulver

1 knivspids salt

120 gram grovvalsede havregryn

60 gram koldt smør

1 æg

1 dl mælk

1 dl yoghurt

300 gram hvedemel

Forslag til fyld: Gojibær, hakket mørk chokolade

  1. Bland mel, sukker, vaniljepulver, salt, bagepulver og havregryn sammen i en skål
  2. Tilsæt smør i små tern og ælt det hele godt sammen med hænderne – det er meningen at dejen skal være smuldret her
  3. Tilsæt æg, mælk og yoghurt  i en lille fordybning i dejen og ælt det sammen med en ske. Dejen er meget klistret og det er meningen
  4. Tilsæt det ønskede fyld
  5. Læg dejen i små klatter på en bageplade med bagepapir og pensl med æg eller mælk
  6. Bag dem ved 210 grader i ca. 12 minutter
  7. Kan serveres med smør og/eller marmelade :)
tidligere indlæg næste indlæg

16 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 19 august, 2012 at 11:04

    Uhm jeg elsker scones især med chokolade, men gojibær kan bestemt også lokke mig! Uha du forstår,at forkæle dine veninder :-) tusind tak for opskriften, dem skal jeg simplethen prøve når graderne falder lidt. Ha en super smuk og skøn søndag, og tak for endnu en opskrift til samlingen, de ser super dejlige ud!

    • Reply Laura og Christine 19 august, 2012 at 19:58

      Ja, jeg elsker også bare scones! Har endnu ikke lavet nogle hvor de har den der lidt 'hårde' overflade og så bløde inden i – dem elsker jeg! Men jeg synes faktisk at de her er godt på vej derhen af ;)
      Håber du har haft tid til at nyde solen i dag :)

  • Reply Kristine (CookieCrumble) 19 august, 2012 at 11:07

    Yummiiiiii :) Hvor ser de bare lækre ud. Jeg elsker scones, men har endnu ikke fundet den helt rigtige opskrift på chokolade scones – måske denne er en kadidat :)

    • Reply Laura og Christine 19 august, 2012 at 19:59

      Hehe, som jeg har kommenteret ovenover, har jeg faktisk heller ikke prøvet at lave nogle hvor jeg vil sige, at det er RIGTIGE scones – man har sikkert alle forskellige syn på hvordan de skal være. Men synes faktisk at disse kommer ret tæt på ;)

  • Reply louiogbearnaisen 19 august, 2012 at 11:21

    Uhm, scones er bare den hurtigste og bedste vej til nybagt brød :) Hvordan er disse her dagen efter? Syntes der er meget lidt smør i, i forhold til “traditionelle”, som skal spises med det samme for ikke at blive kedelige.

    • Reply Laura og Christine 19 august, 2012 at 20:00

      Jeg er fuldstændig enig!! Altså der må jeg komme til bekendelse og sige at de faktisk alle blev spist på dagen, heh. Så jeg aner ikke hvordan de er dagen efter. Men som du selv skriver tror jeg helt sikkert at de er bedst på dagen :)

  • Reply Anonymous 19 august, 2012 at 12:33

    Hej Christine og Laura!
    Jeg tillader mig lige at skrive her, selvom det ikke lige har noget med dette indlæg at gøre:P
    Jeg er lige startet i gymnasiet og jeg savner derfor nogle ideer til en madpakke der er lidt mere spændende end rugbrødsmader med leverpostej! Det skal helst være noget der kan holde til at ligge i tasken i nogle timer… Har i måske nogle ideer?
    KH Mig
    P.S tak for en super god blog!

    • Reply Laura og Christine 19 august, 2012 at 14:28

      Hejsa :)
      Du skal endelige spørge løs! Nu elsker jeg selv en god sandwich af et godt stykke brød med noget nemt fyld. Af madpakkeboller er der blandt andet de her nemme morgenboller ( http://twin-food.blogspot.com.au/2012/03/meget-nemme-morgenboller.html ) Bolledejen sættes over aftenen/dagen før og bages næste dag, det er en nem dej da den ikke skal æltes og du kan gøre den så grov/lys du vil med det mel du tilsætter. De kan nemt opbevares i fryseren, og optøes i mikro-ovnen inden der skal smøres madpakke. Jeg har selv erfaring med at have dem med lange dage på uni, hvor jeg har puttet salat, hytteost og skinke i – og de når ikke at blive kedelige. Ikke for meget hytteost, så kan det nemlig blive smattet ;). Hvis bollerne skal være lidt grovere er der vores rugboller ( http://twin-food.blogspot.com.au/2011/10/rugboller.html ) Det er et lidt større projekt, da det kræver surdej. Hvis det skal være lidt anderledes end sandwich, er der jo også pølsehorn ( http://twin-food.blogspot.com.au/2012/01/plsehorn.html ) Med lidt ketchup i inden de bages, bliver de heller ikke kedelige en lang dag ;) Håber det gav lidt ideér, ellers så skriv endelig igen!

      KH Christine

  • Reply ditte marie drehn 19 august, 2012 at 14:37

    Mmmh! Jeg er selv mest til de klassiske scones med chokolade. Der måtte gerne stå sådan en (eller flere!) foran mig lige nu. :)

    • Reply Laura og Christine 19 august, 2012 at 20:01

      Ja, det er også mit favorit! :) Hehe, jeg kunne også godt bruge et par stykker her til dessert ;)!

  • Reply noerrebro 20 august, 2012 at 09:49

    Åh… Jeg elsker scones! Og dine ser alt for lækre ud – især dem med chokolade :)
    Har aldrig prøvet at tilsætte havregryn, men det er da en rigtig god idé!

    • Reply Laura og Christine 20 august, 2012 at 16:10

      Tusind tak! Havregrynen giver hvert fald lidt ekstra fylde – vi synes de blev gode! :)

  • Reply Anonymous 22 august, 2012 at 17:51

    Tusind tak Christine! Har lige set jeres nye indlæg med pølsehorn, det skal helt sikkert prøves, og en sandwich lyder heller ikke dårligt! Tusind tak for at I altid er så gode til at svare jeres læsere!
    KH Mig

    • Reply Laura og Christine 23 august, 2012 at 01:59

      Det lyder godt. De pølsehorn er også bare gode :)
      Velbekomme og ha en dejlig dag :)

  • Reply Amalie H. 8 oktober, 2015 at 13:01

    Har lige brugt denne opskrift til at bage scones med både mørk og hvid chokolade i, og de blev rigtig lækre! Jeg vil blot gøre opmærksom på, at der ikke står, hvornår man skal putte havregryn i. Og jeg måtte hælde noget ekstra mælk i, for at dejen ikke blev for tør, da jeg havde puttet havregryn i. :)

    Men de er klart anbefalelsesværdige!

    • Reply Twin Food 8 oktober, 2015 at 20:05

      Hej Amalie, det beklager vi meget – vi har tilsat det til ingredienslisten nu. Det lyder for lækkert med både mørk og hvid chokolade og godt at de, trods lidt forhindrer, blev gode ;)

    Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar