SALAT MED SUKKERÆRTER, BAGTE TOMATER & KYLLING –
Kylling, Nemme hverdags retter, Salater

SALAT MED SUKKERÆRTER, BAGTE TOMATER & KYLLING

En salat er noget der kan laves helt fantastisk, med alle mulige ingredienser. Det er ikke så tit at vi bare spiser salat til aftensmad, men det blev det til i aften. Vi fik inspiration fra en amerikansk kogebog, som vi har købt for et par år siden i New York – der er nogle super salater, og vi skal helt sikkert til at bruge bogen noget mere :-). I salaten har vi blandet friske spinat blade, sukker ærter, gouda stykker, tandoori marineret kylling (vores yndlings krydderi) og ovnbagte tomater med olie, honning, oregano og chili. Til at komme på toppen, havde vi lavet en dressing med hytteost, chilisauce og creme fraiche. En meget lækker salat, som på ingen måde ligger tungt i maven – og så tager den kun 15 min at lave.

Ingredienser til salaten:
300 gram sukker ærter
250 gram cherry tomater
200 gram gouda
Friske spinat blade
200 gram kylling

Dressing til tomater:
3 spsk olie
1 spsk honning
lidt oregano og chili

Dressing til salat
1/2 dl hytteost
1/2 dl creme fraiche
1 spsk chili sauce

Start med at skær tomaterne i halve og kom dem på en bredepande med bagepapir. Bland alle ingredienserne sammen, der står under dressing til tomater og hæld den over tomaterne. Put dem i ovnen i ca. 10 min, tilslut kan ovnen evt. sættes på gril i et par minutter, så tomaterne får lidt farve.

I mens tomaterne er i ovnen gøres resten klar. Skær osten og kyllingen ud i tern. Lav kyllingen på en pande og hæld tandoori krydderi over.
Sukkerærterne skæres først i halve og puttes derefter i en skål. Hæld kogende vand over dem, og lad ærterne stå i 1-2 minutter. Hæld det varme vand fra og hæld i stedet kold vand over dem, blev ved med at hælde kold vand over indtil de er rimelig kolde.

Dressingen der skal over salaten til sidst kan også gøres klar. Bland hytteost, creme fraiche og chilisauce sammen i en skål.

Anret salaten på en tallerken med alle ingredienserne og hæld tilslut dressingen over

tidligere indlæg næste indlæg

3 Kommentarer

  • Reply frk. sveske 6 januar, 2012 at 09:51

    Hej Piger,
    Uhm, hvor ser den god ud den salat. Hvordan laver I marinaden til kyllingen?
    – frk. sveske

  • Reply Laura og Christine 6 januar, 2012 at 15:32

    Hej Frk. Sveske
    Det er faktisk ikke en marinade, vi har bare stegt kyllingen på panden og så har vi hældt noget tandoori krydderi over. Et virkeligt lækkert krydderi, som vi plejer at købe i 10'ern (man kan sikkert også få det andre steder). Det koster en 10'er (sjovt nok ;-)) for en rimelig stor pose, det er ret rødt i det og så kan det bruges til en helt masse forskellige retter – helt sikkert et krydderi som vi anbefaler!

    Hilsen Christine og Laura

  • Reply » THAI BEEF SALAD MED CASHEW NØDDER 20 august, 2014 at 15:15

    […] ville man også kunne servere ris til. Opskriften kommer faktisk fra den samme salat bog som salaten med sukkerærter og kylling. Den har en masse uimodståelige salater, der venter på at blive […]

  • Skriv et svar til frk. sveske Slet kommentar