RØDKÅLSPESTO –
Snacks, Tilbehør, Vegetar

RØDKÅLSPESTO

Efter rødkålssalen med appelsin og valnødder havde vi stadig 2/3 af et rødkål tilbage i køleskabet. Det skulle bruges og allerede dagen efter blev lidt mere af det brugt. Det blev brugt til denne rødkålspesto, hvor vi blendede rødkålen, efter at have skåret den i mindre skiver. Der blev tilsat hvidløg og olie som i en almindelig pesto. Derudover kom vi solsikkekerner i og saft fra 1/2 lime.

Pestoen smagte virkelig godt og er super god, hvis man lige har lidt rødkål, der skal bruges i køleskabet. Herhjemme blev den brugt som fyld i en mexicansk pandekage, men kan også sagtens bruges som en snack, hvor man kan dyppe gulerods- eller agurkestænger i den. Hvis man er til den stærke side, kan man også altid tilføje lidt chili :-)!

Ingredienser (en mellem skål)

ca 180 gram rødkål

1-2 fed hvidløg

3-4 spsk olie

saft fra 1/2 lime

35 gram solsikkekerner (eller mandler)

salt og peber

  1. Skær rødkålen i mindre stykker og blend det i en blender til det er helt fint
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber
  3. Hvis den virker for grov kan man altid tilsætte lidt mere olie
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 24 november, 2012 at 12:51

    Det lyder super lækkert, og sikken en smuk farve!

    – Kit

  • Reply Anonymous 24 november, 2012 at 20:10

    Det ser rigtig lækkert ud! Skal helt sikkert laves næste gang der er rødkål i mit køleskab :)

  • Reply Laura og Christine 25 november, 2012 at 09:32

    Ja, farven må da pynte på hvert et bord ;-)!
    God søndag, Kit!

  • Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar