ROCKY ROAD MED HVID CHOKOLADE OG LAKRIDS –
Desserter, Søde sager

ROCKY ROAD MED HVID CHOKOLADE OG LAKRIDS

11_dec

Den lille haps i ser på billederne smager fuldstændig fantastisk. Vi har før kastet os ud i snickers rocky road lige her og har i denne her udgave tilsat lakridskugler i stedet for snickers, pecan nødder i stedet for peanuts og tilsidst er mælkechokoladen erstattet med hvid chokolade. Vi elsker kombinationen af lakrids og hvid chokolade, og den spiller endnu engang – også i de her bidder!!

 

Ingredienser (et fad på 16 cm x 16 cm)

200 gram hvid chokolade

150 gram pekannødder

50 gram mini marshmallows

ca. 100 gram lakridskugler  (Vi brugte D (Black Licorice almonds) fra Johan Bülow)

  1. Smelt chokoladen i en gryde eller i mikroovnen
  2. Skær lakridskugler ud i mindre stykker (og marshmallows hvis man har de store)
  3. Rør lakridskugler, marshmallows og pekannødder i den smeltede chokolade til det er blandet godt
  4. Kom bagepapir i en form og kom evt et par marshmallows i bunden
  5. Fordel massen henover og stil det hele i fryseren i mindst en time (tjek at chokoladen er stivnet)
  6. Skær ud i ønskede bidder og opbevar dem derefter i køleskabet

rockl1

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Anna Warrington 11 december, 2015 at 08:42

    Rocky road minder mig om jul i Canada,da jeg var barn. Tak for dejlig inspiration, de skal prøves i juleferien :)

    • Reply Twin Food 14 december, 2015 at 19:49

      Ej hvor hyggeligt :)
      Vi håber de falder i god smag :)

  • Reply Piskeriset 12 december, 2015 at 19:18

    Sjov og spændende variant – tak for inspiration :)

    • Reply Twin Food 14 december, 2015 at 19:49

      Velbekomme, de er smadder gode ;)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar