RISENGRØD MED ÆBLEMOS OG LAKRIDS OG KANEL KNAS –
Grød, Højtider, Morgenmad, Nemme hverdags retter, Ris, Sundere alternativer

RISENGRØD MED ÆBLEMOS OG LAKRIDS OG KANEL KNAS

risengl2

Få dage inde i december fik vi årets først risengrød og den både smagte og duftede af jul og hygge. Hvis ikke man er i julestemning er der i hvert fald ingen tvivl om, at man kommer det med en portion god risengrød. Da vi var små og boede hjemme, var et must til risengrøden et glas rød Ribena saftevand. Derudover lavede vores mor altid æblemos til, og hun var sjovt nok den eneste, der spiste det for vi andre skulle selvfølgelig have kanelsukker og smørklat. Æblemosen er slet ikke så dårlig, har vi erfaret, og den giver en dejlig syre til grøden. Vi har her også prøvet at lave en sukkerfri drys, der er lavet af ristet rugbrød blandet med kanel og lakrids – lidt grovere end kanelsukker. En god kombinationen hvis man ønsker grød uden sukker, men stadig godt vil have kanel-smagen. Man kan evt. lave en kombinationen med en portion af denne og en klassisk portion med kanelsukker og smørklet som en lille dessert. Desuden har vi erfaret, at en klat dulce de leche i stedet for en smørklat også virkelig er godt!!

Ingredienser (3 personer)
200 gram grødris
1 1/2 liter mælk (vi brugte halv skummet- og halv letmælk)
En anelse salt

 

  1. Bring mælken i kog og tilsæt derefter ris
  2. Bring det hele i kog en gang til og lad derefter gryden stå indtil den rette konsistens på gøden er nået (ca 45 min)
  3. Smag til med salt

 

Rugbrøds/kanel/lakrids knas
100 g ristet rugbrød
1 tsk kanel
3/4 tsk raw lakridspulver

  1. Blend rugbrødet til krummer – det behøver ikke at være helt fint, men det er smag og behag
  2. Bland med kanel og lakridspulver
  3. Smag til og tilsæt mere kanel eller/og lakrids hvis det ønskes

 

Æblegrød
3 æbler
1/2 dl vand
Saft fra 1/2 citron
5 g ingefær
1/2 vaniljestang

  1. Del æblerne i både og put dem i en gryde med vand
  2. Tilsæt citron og ingefær – vi tilsætte ingefæret som et helt stykke og tog det op, da grøden var færdig. Hvis man ønsker mere koncentreret smag kan det i stedet rives i massen
  3. Fjern kernerne fra den halvde vaniljestang og tilsæt både korn og stang til æblegrøden
  4. Lad æblerne blive kogt til mos (20-30 min.) og husk at fjern ingefærstykket og vaniljestang inden servering

 

risengl4

risengl

risengl3

 

Der var en rest risengrød tilbage (det sker næsten altid) og da vi aldrig har fået klatkager i vores familie, fandt vi noget andet at bruge resten til. Vi havde fået en opskrift fra Arla, hvor der oven på den kolde rest risengrød skulle vanilje yoghurt. Derudover kom vi også en rest æblegrød, virkelig en lækker og anderledes morgenmad, end hvad vi lige er vant til! Vi prøvede også en portion med en klat dulce de leche i stedet for smørklatten – helt vildt lækkert og vi tør godt at sige at smørklatten har fået en konkurrent! Så hvis i ligesom os ofte ender med risengrødsrester synes vi da at i skal prøve denne morgenmad, som jo også er smadder hurtig at lave, når det hele er klar :-)

risengy1

DSC_06da17

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

1 Kommentarer

  • Reply » VIND LAKRIDS LÆKKERIER 16 december, 2013 at 10:32

    […] Risengrød med lakridsdrys  Snack blanding […]

  • Skriv et svar til » VIND LAKRIDS LÆKKERIER Slet kommentar