RABARBERSAFT –
Drikke

RABARBERSAFT

rabs4 rabs3

Siden vi har fået de super gode søbygaard med rabarber saft ude på vores arbejde, har vi haft lyst til at prøve det selv. Faktisk lavede vi allerede en portion for en måneds tid siden fra nogle rabarber i fryseren. Saften blev ikke helt som vi havde tænkt os, og vi måtte derfor vente til rabarber sæsonen rigtig var kommet igang til at prøve igen. For en uge siden fik vi 1,5 kg rabarber af vores forældre, fra deres have – og så blev denne saft sat i gang :-)! Inspiration til opskriften stammer fra en af vores mors gamle-gamle sylte bøger, der er dog ændret lidt i mængderne, da vi har svært ved at tilsætte så meget sukker, som der ofte står der skal i. Saften her har godt af at stå i et par dage og trække, sådan at smagen rigtig kommer frem – hvis man ikke kan vente på det og bare har lyst til rabarber saft med det samme, kan man sagtens også lige snuppe et glas, så skal den bare ikke fortyndes ligeså meget som den færdige saft ;-)! Saften er virkelig god og egner sig godt til en sommerstund i solen! Om få timer skal Christine endelige aflevere hendes bachelorprojekt. Så skøn en følelse at noget man har arbejdet med i 4 måneder endelig er færdigt!! Det skal selvfølgelig fejres i aften!!

Ingredienser (ca. 1,5-2,0 liter):
1,5 kg rabarber i små stykker (vi brugte frosne)
1,5 spsk citrosyre
1 liter vand
750 gram sukker

Andet: Man kan med fordel fryse bær og citron ned, så kan man bruge det som isterninger, hvis man har lyst til lidt ekstra smag. Vi synes det pynter ret fint :-)

  1. Kom rabarber i en gryde og tilsæt vandet
  2. Opløs citronsyren i en skål for sig og hæld den derefter over rabarberne
  3. Tilsæt sukker og rør godt rundt indtil det er opløst (lige til at starte med er det ikke sikkert alle rabarberne er dækket, men det skulle gerne ske efter lidt tid)
  4. Lad gryden køle af ved stuetemperatur inden den sættes i køleskabet i 1-2 dage (smag på den undervejs og se om den er fin). Der skal også røres i den et par gange om dagen
  5. Hæld saften på flaske gennem en si, sådan at rabarberne bliver sorteret fra
  6. Saften er ret koncentreret og skal fortyndes. Det afhænger selvfølgelig af hvad man er til, men vi fortyndede den ca. 1:7.

rabs5 rabs2 rabs1

– Laura og Christine

My-kanden er en gave fra IIttala

tidligere indlæg næste indlæg

24 Kommentarer

  • Reply Katrine 31 maj, 2013 at 10:28

    Hej Piger.
    Jeg vil bare ikge høre hvor i har de total søde sugerør fra??
    Kh Katrine

    • Reply Twin Food 31 maj, 2013 at 17:16

      Hej Katrine. Det er købt i en butik der hedder Plint :-)

      • Reply Anonym 31 maj, 2013 at 17:31

        Nåå, dernede.. :) Perfekt!! Tak

        • Reply Twin Food 31 maj, 2013 at 19:37

          Det var så lidt :)

  • Reply Tina 31 maj, 2013 at 16:41

    Det var dælme godt nok meget sukker. Kan man ikke søde det på anden vis, ellers er det i hvert fald et no go herhjemme:(

    • Reply Twin Food 31 maj, 2013 at 17:18

      Ja og vi reducerede endda mængden en del i forhold til opskriften. Saften er selvfølgelig ret koncentreret, så den skal fortyndes med vand. Og saft kan vist aldrig rigtig undgå at have sukker i sig. Vi er faktisk ikke klar over om det kan sødes på anden vis, vi har ikke stødt på nogle opskrifter hvor der står alternativer.
      God weekend!

  • Reply Rikke 31 maj, 2013 at 18:32

    Skal saften slet ikke sies eller noget? Bliver rabarberne helt opløste, for de kan jo godt sommetider være lidt seje i bunden :)
    Det ser godt ud!

    • Reply Twin Food 31 maj, 2013 at 19:38

      Hej Rikke! Jo det skal de, det er lige blevet tilføjet til opskriften – tak for det ;-)!
      God weekend! :)

  • Reply Mette K. Frederiksen 31 maj, 2013 at 19:32

    Hvor længe skal saften koge/simre? Det synes jeg ikke lige, at jeg kan finde :)

    – Mette

    • Reply Twin Food 31 maj, 2013 at 19:39

      Hej Mette! Den skal bare koge indtil sukkeret er opløst – så det går hurtigt :-)!

  • Reply Mette Bjerring 5 juni, 2013 at 22:13

    Bruger i alm sukker eller rørsukker?

    • Reply Twin Food 5 juni, 2013 at 22:27

      Vi har brugt alm. sukker :)

  • Reply Sommer 10 juni, 2013 at 10:44

    I har simpelthen sådan en fin blog! :)
    Jeg har et lille spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med. Hvor kan man købe de fine mumi ting som fx den lille kande?

    • Reply Twin Food 11 juni, 2013 at 08:56

      Tusind tusind tak! Vi har været så heldige at få kanden af Iittala – men vi har set tingene i Illums Bolighus og så mener vi også at Bahne og magasin har det :-)!

  • Reply RABARBERIS MED HVID CHOKOLADE | TWIN FOOD 11 juli, 2013 at 09:24

    […] man kan blive nedkølet. Rabarberisen er lavet i en fedtfattig udgave og med rabarber-rester fra rabarbersaften. Rabarber sæsonen er ved at være slut, så det er med at få dem brugt nu! Isen er lavet på […]

  • Reply Rikke 23 juli, 2013 at 16:21

    Hvor længe kan saften holde sig i køleskabet?
    Jeg har prøvet at lave saften, men allerede efter ½ uge begyndte der at være bundfald, når jeg blandede saften op med vand.
    Synes heller ikke smagen bliver ved med at være så fremtrædende? Der skal mere saft til at opnå samme smagsoplevelse som på første-dagen.
    På forhånd tak :-)

    • Reply Twin Food 25 juli, 2013 at 10:59

      Vil skyde på 1-2 uger i køleskabet. Der vil danne sig bundfald og du kan med fordel vende beholderen som saften er i på hovedet et par gange inden brug. Bundfaldet har vi også selv haft :)! Smagen vil klart være bedst de første dage så hvis man vil beholde den, må man bare drikke den hurtigt eller lave mindre portioner ;)! Det kan også sagtens fryses ned, evt. som isterninger, er dog ikke sikker på om det også vil gøre smagen lidt svagere :)!

      • Reply Anonym 27 juli, 2013 at 19:49

        Super, tusind tak for svar.
        Dejligt at vide, at jeg ikke er “helt galt på den” :-)

  • Reply Rikke 27 juli, 2013 at 19:50

    Super, tusind tak for svar.
    Dejlig at vide at man ikke er “helt galt på den” :-)

  • Reply » COOKIES MED RABARBER OG CHOKOLADE 28 maj, 2014 at 09:57

    […] vores hoved! Vi har stadig en masse rabarber liggende, og nogle af dem skal hvert fald bruges på rabarbersaft. Hvis i har gode opskrifter med rabarber må i meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, det kunne […]

  • Reply » UGEN DER GIK IGENNEM INSTA #2 6 juni, 2014 at 14:09

    […] besøg af søde piger til madklub om aftenen hvor der blev serveret linsesalat, kyllingelasagne og rabarsaft med […]

  • Reply » RABARBER-BLONDIE 29 juni, 2015 at 10:05

    […] og sol. De smager godt i alle kager og så kan man også lave virkelig lækker saft, se f.eks. her. Da Christine blev færdig som Civilingeniør var der rabarbertema til desserten og her blev nogle […]

  • Reply 2 x RABARBERDESSERTER – 9 august, 2017 at 12:57

    […] mange år høstet mange rabarber fra haven i Aarhus og der er stort set altid blevet til en omgang rabarbersaft og en omgang rabarbermarmelade. Det er smadder hyggeligt at stå med det hele selv og få lige […]

  • Reply Lone Overlade Larsen 12 september, 2022 at 12:55

    Jeg har i nogle år lavet rabarbersaft med lækkert resultat. I år,har jeg dog fået et problem. Der er kommet noget hvidt snask i bunden af flaskerne. Flaskerne blev rengjort, skoldet og skyllet i atamon. Hvad kan det være for noget der er kommet. Det var der allerede dagen efter.

  • Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar