RABARBER MARENGS –
Desserter, Glutenfri, Søde sager

RABARBER MARENGS

rabm2

Rabarber sæsonen er godt igang (og heldigvis en del tid endnu) og vi har allerede fået lavet flere forskellige ting – nogle har vi vist Jer og andre kommer i den næste tid. Indtil videre er det blevet til cookies med rabarber samt små tærter med rabarberkompot og her kommer endnu et bud – søde rabarber marengs. Marengsen er lavet på klassisk vis med sukker og æggehvider, hvor rabarbersmagen er blevet tilføjet ved at tilsætte lidt rabarbersirup. Siruppen blev kun vendt en smule i massen, hvilket gav en fin farveforskel. Portionen under her er stor og siruppen giver endnu mere end hvad man måske har brug for, men det er kun bonus for så er der lige til en skøn saft eller måske en drink. Prøv at bland siruppen med lidt hvidvin, danskvand og citron – det er en skøn sommerdrink man kun kan blive i godt humør af :)

 

Ingredienser (ca. 35 stk.)
Rabarbersirup (ca. 3,5 dl)
400 g rabarber
200 g sukker
korn fra 1 vaniljestang
evt. en smule vand

Marengs
6 æggehvider
300 g sukker

  1. Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker
  2. Kom rabarberne i en gryde sammen med sukker og vanilje (tilsæt evt. en smule vand) og lad det koge godt op indtil rabarberne er møre
  3. Sig væden fra og lad siruppen køle godt af – gem evt. rabarberne som topping til morgenmaden
  4. Pisk æggehvider og sukker godt stive indtil der dannes små toppe
  5. Vend forsigtigt 3-4 spiseskeer rabarbersirup i marengsen – massen skal ikke være homogen, men med små streger af lyserød sirup – smag gerne til undervejs ift. om smagen skal være kraftigere
  6. Klat små marengs af massen på en bageplade og lad dem bage i ovnen (alm. ovn) ved 120 grader i ca. 1 1/2 time – vores var sprøde uden på med en klistret midte. Bagetiden afhænger meget af størrelse og hvordan man ønsker sine marengs. Hvis man vil have dem helt sprøde hele vejen igennem, skal de have længere tid

 

Hvis i vil følge lidt mere med i hvad vi går og laver, så husk og “like” twinfood på facebook, der lægger vi lidt mere op, også ting der ikke nødvendigvis kommer på bloggen :-)

rabm3

rabm1

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Sanne 16 juni, 2014 at 23:07

    Uh, hvor ser de lækre ud – de skal afprøves..!

    Lavede Jeres rabarberkage m. marengstop i lørdags til min fødselsdag for veninderne – den var et stort hit :)

    Hvilke blandingsforhold laver I drinken med siruppen i..?

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:15

      Ej hvor skønt – det er også en lækker sommerlig kage :)
      Vi fik desværre ikke skrevet målene ned – det var meget på slump, men måske 1/4 – 1/2 dl pr. glas :)

    Skriv et svar til Sanne Slet kommentar